Emil Christian Theodor Bønnelycke eller Bønne, som han blev kaldt, blev født i Aarhus i 1893, men voksede op i København. Hans far var lokomotivfører, og som helt ung arbejdede Bønnelycke selv for DSB på deres kulkontor. Han færdiggjorde aldrig sin studentereksamen, men arbejdede som murer og stilladsbygger, indtil han fra 1919 kunne leve af sit forfatterskab. Debuten var digtsamlingen ”Ild og Ungdom”, der udkom i 1917, og indenfor de næste to år skrev han sine mest berømte værker: prosafragmentsamlingen ”Asfaltens sange” og krigsromanen ”Spartanerne”.
Fra 1919 til 1922 arbejdede han som skribent på Politiken og Berlingske Tidende, og han rejste som journalist til Asien, USA og Canada, hvorfra han skrev impressionistisk inspirerede reportager. Til den såkaldte Ekspressionistaften i Politiken den 4. december 1919 læste han op sammen med digtervennen Tom Kristensen. Under sin oplæsning af den prosalyriske symfoni, han havde skrevet til den tyske kommunist Rosa Luxemburg, affyrede han et revolverskud imod loftet for at illustrere prosadigtets revolutionsbegejstring. Den spektakulære oplæsningsaften er gået over i litteraturhistorien. Handlingen gjorde ham landskendt, og hans bøger blev bestsellere.
I efterskriftet til den samlede genudgivelse af ”Spartanerne + Rosa Luxemburg + Berlin”, der udkom i 2016, inddeler lektor Johan Rosdahl forfatterskabet i tre perioder. Den første er kendetegnet ved en lyrisk ekspressionisme, hvor fascinationen af fremtiden er omdrejningspunktet. Den anden består af prosaværker, der ligesom lyrikken omhandler storby, fart og teknologi, dog i en mere realistisk og afdæmpet form. Og endelig er den sidste periode fra 1925, da Bønnelycke med romanen ”Ny Ungdom” foretager en religiøs drejning. Herefter lader han kristendommen være sin primære inspiration, priser døden og angriber al mangel på moral.
I slutningen af 1920’erne mistede han sin position som den mest populære digter herhjemme. Han rejste tilbage til USA og overvejede at udvandre dertil med sin familie. Det blev dog, pga. udbruddet af Anden Verdenskrig, i stedet Sverige han flyttede til i 1943. Året inden var der premiere på filmen ”Natekspressen”, som han havde skrevet manuskriptet til, da historien var baseret på hans roman ”Lokomotivet” fra 1933.
Han døde i Sverige, men ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.