Emil Bønnelycke og Tom Kristensen var både skolekammerater, ungdomsvenner og de helt store litterære stilskabere i de danske brølende tyvere. De to forfatterspirer færdedes i det samme miljø, og det var Bønnelycke, der inspirerede Kristensen til at skrive sine første ekspressionistiske digte, hvoraf denne strofe fra digtet ”Landet Atlantis” er blevet ikonisk for netop at sætte ord på tidsånden: ”Skøn som en sønderskudt banegård er/ vor ungdom, vor kraft, vore vilde idéer,/ skøn som revolverens isgrønne stjerne.”
En anden dansk forfatter, som Bønnelycke ofte sammenlignes med, er den symbolistiske digter Johannes Jørgensen. Det skyldes primært, at begge forfattere skrev modernistisk og eksperimenterende i deres ungdom, men at de med alderen begge blev mere religiøse, og at deres åndelige interesser smittede af på deres skønlitterære produktion. Jørgensen dedikerede sig til katolicismen og endte sine dage i Italien, mens Bønnelycke flyttede til Sverige og lod sin protestantisme fylde mere og mere i sine sene værker.
I både ”Spartanerne” og flere af ungdomsdigtene beskrives fattigdom og særligt oplevelsen af sult intenst. Den unge rekrut i krigsromanen må tage på øvelse på tom mave. Han drømmer om måltider, han ikke har råd til og minder på mange måder om den mandlige hovedperson i den norske nobelprismodtager Knut Hamsuns ”Sult” (1890). Også Johannes V. Jensens tidlige forfatterskabs begejstring for maskiner og teknologiske fremskridt deler Bønnelycke. Dog er Bønnelyckes lyrik til trods for sit modernistiske snit mere romantisk i sine undertoner end Jensens.
I det 21. århundrede har Bønnelyckes tidlige forfatterskab fået en mindre genopblomstring. Hans roman ”Spartanerne” er blevet genudgivet, og i den forbindelse afholdt Politiken i april 2016 et oplæsningsarrangement, hvor forfatteren Jacob Skyggebjerg imiterede Bønnelycke ved at affyre en pistol. Og den danske rapper Mund de Carlo har omskrevet digtet ”Gaden” til en nutidig rap, der hylder både Bønnelycke og det senmoderne, globaliserede København anno 2014. Sporvognene er erstattet af metroer, der sendes e-mail og sms’er, og nyheder fra krigen mod terror lyder fra en netradio.