Brødrene Grimms indsamlede eventyr trækker tråde langt tilbage i tid, og deres evigtgyldige karakter har fungeret som bund i megen senere historiefortælling. Eventyrene har næsten fået karakter af universalhistorier, der altid har eksisteret. I den arabiske verden har man folkeeventyrsamlingen ”1001 nats eventyr” som reference og kulturel klangbund.
På dansk grund udgav Svend Grundtvig i perioden 1876-83 samlingen ”Danske Eventyr”, mens folkemindesamleren Ewald Tang Kristensen nedskrev Karen Pedersdatters fortælling om ”Skønhed” i 1873. I 1820 udgav B.S. Ingemann samlingen ”Eventyr og fortællinger”, der lagde op til en fantasifuld undersøgelse af menneskets natur.
Modsat Grimms folkeeventyr er H.C. Andersen frontfigur inden for den anden gren af eventyrgenren, nemlig kunsteventyret, som han må siges at være en af de fremmeste eksponenter for. Andersen var meget inspireret af folkeeventyrene og flere af hans eventyr er gendigtninger af disse, blandt andet ”Fyrtøjet”.
Karen Blixen er også en forfatter, der hylder og forvalter den mundtlige fortællings eventyrlige kraft, ligesom Charlotte Weitze trækker på både folkloristik og eventyrtræk i sit forfatterskab.
Mange forfattere har i tidens løb nyskrevet Grimms eventyr, bl.a. Nicole Boyle Rødtnes, der i sin version af ”Snehvide” forestiller sig, at Snehvide og den onde stedmor er på sociale medier. Det optræder i bogen ”#moderneeventyr” fra 2018.
Louis Jensen har med sin hundrede-serie (1992-2016) skrevet 1001 kortprosahistorier med direkte inspiration fra både ”1001 nats eventyr” og Grimms eventyr. De korte, handlingsmættede fortællinger begynder alle med en angivelse af ”en første gang, en anden gang, en tredje gang”, og et andet eventyrtræk er personificering, hvor ting og dyr får menneskelige egenskaber.
Også den danske forfatter Rasmus Daugbjerg er inspireret af folkeeventyret, som han mener kan sige noget om det at være menneske: ”De transcenderer på en måde tid og sted. Altså netop det her med at jeg kan læse et folkeeventyr om en trold og så føle, at det handler om klimaet i 2022,” siger han med henvisning til sin roman ”Trold” (2022). (Jo Carlsen: Rasmus Daugbjerg får en trold til at sprede uhygge om klimaet. Jyllands-Posten, 2022-09-01).
Inden for krimigenren er der også mange spor af Grimms eventyr. Norske Gunnar Staalesen har skrevet ”Tornerose sov i hundrede år” (2008) som del af sin Varg Veum-serie, mens svenske Kristina Ohlsson kaldte sin debutkrimi for ”Askepot” i 2009. I Camilla Läckbergs ”Ulykkesfuglen” (2008) spiller temaet med indespærring af og vold mod børn kendt fra ”Hans og Grete” en central rolle i opklaringen af en forbrydelse.
Og så har den danske illustrator Svend Otto S. i sine mange tegninger til Grimms eventyr lagt vægt på det muntre og komiske, ligesom naturen har fået en fremtrædende rolle i hans udlægning af de voldsomme historier.