I Sebastian Bunes romandebut ”Min familie” fra 2017 beskriver han i første person tilværelsen i, som titlen indikerer, sin familie, der består af ham selv, hans mor og hans stedfar Leon. Siden kommer lillebror James til. Vigtige personer på sidelinjen er hans morfar, mormor og far. Beretningen tager vitterligt sin begyndelse in medias res, i mørket på et udefra låst badeværelse, hvor fortælleren Jonathan tisser i bukserne af skræk. Han er alene hjemme med sin stedfar, der har låst ham inde. Således er historien bragt i gang med hjertet i halsen og et af de centrale temaer for fuld udblæsning, nemlig den i begyndelsen decideret skrækindjagende og med tiden mere komplekse relation mellem Jonathan og Leon.
Bogen er opdelt i 44 kapitler uden særskilt titel og strækker sig over små ti år, fra scenen på badeværelset, til Jonathan som 15-årig endelig får taget sig sammen til at flytte over til sin far.
53333508
Vi befinder os primært i og omkring Aarhus, hvor familien flytter til, og hvor Jonathans far, der er kunsthåndværker, allerede bor i et stort kollektiv.
Familien er omdrejningspunkt for store temaer som loyalitet, pligt og kompliceret kærlighed. Desuden danner den rammen om et indblik i et socialt og økonomisk utrolig svært liv; både mor Hanna og Leon er det meste af tiden arbejdsløse og Leon desuden stof- og alkoholmisbruger.
Barnets modstridende følelser og ønske om at gøre det bedste for alle omkring sig beskrives med en præcision, der giver sten i maven, og ikke mindst er den voldelige og utilregnelige Leon portrætteret, så han fremstår som en nuanceret karakter, omend han, naturligvis, aldrig kaprer den grundlæggende sympati med Jonathan. Jonathan er offer for vold fra Leons side og for grov manipulation fra sin mors side, men med meget mere udholdenhed end et lille barn burde behøve mønstre, slutter fortællingen på en håbefuld note: Jonathan flytter som sagt over til sin far og tager på interrail med sin ven Bilal.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Min familie"