Bogen ”Sort mælk – udvalgte digte”, med et bredt udvalg af Paul Celan-digte oversat til dansk, udkom i 2015. I samlingen er bogens digte inddelt i afsnit med henvisning til den digtsamling, de oprindeligt blev trykt i, og står i kronologisk rækkefølge. Bogen bliver på denne måde også et indblik i forfatterskabets udvikling.
Titlen henviser til et af de markante billeder i det digt, som uden tvivl er Paul Celans mest kendte. I ”Dødsfuga” (”Todesfuge”) bliver den livgivende mælk sat sammen med melankoliens sorte galde i digtets beskrivelse af de berygtede nazistiske udryddelseslejre. Fuga er et flerstemmigt musikstykke, og digtet er også kendetegnet ved gentagne ledemotiver og rytme. De to stemmer i digtet tilhører dels et vi af døende jøder, der beordres til at grave deres egen grav, dels en lejrchef, der kommanderer sine fanger til at spille musik: ”Han råber stryg violinerne mørkere så stiger I som røg i luften så har I en grav i skyerne dér ligger man ikke trangt” (s. 26).
51498755
Celans digt giver læseren konkrete billeder af livet i en udryddelseslejr herunder en række makabre modsætninger. I digtet har Sulamith – kendt som en jødisk kvinde med sort hår i Salomons højsang i Det Gamle testamente – fået hår så gråt som aske i lejren og sættes sammen med den gyldenblonde Margarete, med en henvisning til den ariske, tyske kvinde Gretchen i Goethes ”Faust”. Den hvirvlende, monotone rytme af gentagne billeder giver et uudsletteligt billede af holocaust, som kun forstærkes af, at digtet er skrevet på bødlens sprog, tysk.
Flere andre digte i ”Sort mælk” omhandler krigens forbrydelser og har karakter af en fastholdelse af det, der skete, for ikke at glemme det næsten ubegribeligt forfærdelige, der hændte. I løbet af samlingens digte bevæger Celan sig i retning af det mere sprogligt koncentrerede, der fremhæver tavsheden i sproget: ”Stå, i skyggen/ af sårmærket i luften (…) med alt. Der har plads derinde/ også uden/ sprog.” (s. 105). I bogens sidste del ses ligeledes Celans inspiration fra den franske surrealismes automatskrift og sammensætning af tilsyneladende uforenelige dele: ”Et sprog føder sig selv, med hvert digt udspyet fra automaterne eller dets genkendelige-ugenkendelige dele.” (s. 198).
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Sort mælk"