I Miss Marples sidste sag ”Sleeping Murder”, udgivet i 1976, men skrevet under Anden Verdenskrig (”Hun døde ung”, 1976), begynder historien således: En ung, nygift kvinde, Gwenda, køber et hus til sig selv og sin mand i Dillmouth. Huset føles straks som at komme hjem. Snart begynder hun at undre sig over forskellige ting, f.eks. at hun bliver ved med at antage, at der er en dør på et bestemt sted mellem to værelser, og det siden viser sig, at det har der faktisk været – den er blot blevet blændet.
Forklaringen viser sig lige til: Gwenda har simpelthen købt det hus, hun som treårig kortvarigt boede i med sin far og dennes hustru, da de netop var vendt tilbage fra faderens udstationering i Indien.
50864448
Snart husker Gwenda dog andre, alvorligere ting – bl.a. synet af et kvalt kvindelig i entréen – Helen, hendes stedmoder. Gwenda og hendes mand Giles kommer i kontakt med Miss Marple, der indtrængende råder dem til at lade fortiden ligge, men de insisterer på at gå videre med sagen, og Miss Marple indfinder sig diskret i Dillmouth og assisterer det unge par.
Fortællingen er skrevet i tredje person, og sproget er på én gang tørt og billedskabende, som Miss Marples eget er det. Vi befinder os først og fremmest i og omkring Gwenda og Giles' hus i Dillmouth, og historien udfolder sig over et par uger og kulminerer mod slutningen, da Marples snarrådighed forhindrer, at Gwenda bliver morderens næste offer. Dog er der nødvendigvis mange afstikkere til fortiden, da mordet blev begået 18 år tidligere, da Gwenda var et lille barn.
Temaer som barndom og erindring, drøm og virkelighed, angst og frygt giver teksten et gyseragtigt præg, ligesom Gwendas minde om at morderen havde abeklør. Hun føler sig sindssyg, da minderne vælder frem, men takket være Miss Marples rationelle råd indser hun, at de mystiske omstændigheder faktisk er reelle nok.