Agatha Christies kriminalroman ”The Murder in the Vicarage”, 1930 (”Mordet i præstegården”, 1951) udspiller sig i den lille by St. Mary Mead, hvor den forhadte oberst Protheroe findes skudt i Pastor Clements arbejdsværelse i præstegården under mystiske omstændigheder. Efterforskningen går i gang, og såvel den selvretfærdige politiinspektør Slack og hans overordnede Oberst Melchett som hele byens styrke af selvbestaltede privatdetektiver, heriblandt Miss Marple og Pastor Clement selv (også kaldet ”Len”), klør på med stor ihærdighed. Sagen viser sig dog mere kompliceret end som så, og mange forvirrende omstændigheder udfolder sig parallelt. Miss Marple har indledningsvis et væld af mistænkte, men de falder efterhånden fra, og til sidst udkrystalliserer gådens løsning sig på overraskende vis.
51173376
Historien fortælles i første person af den selvironiske, kloge Pastor Clement, og ud over Miss Marple og politifolkene er væsentlige karakterer blandt andre Clements hustru Griselda, den retfærdighedselskende læge Haydock, enkefru Mrs. Protheroe, den unge charmør Mr. Redding og den afdøde obersts datter Lettice. Og dette er blot en brøkdel af det mangfoldige persongalleri, der introduceres myldrende og kaotisk, men snart træder klarere frem, som en mordgåde der langsomt kortlægges. Sproget er tørt og analyserende, ligesom et spejl på Miss Marples logiske tilgang til mordgåden. Men til det tørre kommer humoren som et vigtigt krydderi – Clement morer sig over dette og hint og betragter menneskers svagheder og laster med overbærenhed.
Historien udspiller sig over forholdsvis kort tid, fra få dage op til mordet og gennem de efterfølgende uger, hvor efterforskningen spænder af. Grundlæggende handler fortællingen om kampen mellem godt og ondt og hvad der bor af egenskaber i alle mennesker – lægen Doktor Haydock repræsenterer det radikale og for sin tid moderne synspunkt, at forbrydere i virkeligheden ikke burde straffes med frihedsberøvelse endsige dødsstraf, men behandles gennem lægevidenskaben. Clement og Marple er nok lidt mere konservative; hertil hverken naive eller resignerede, men kloge på og fulde af interesse for mennesker.