I Christina Englunds roman "Dør til et værelse" fra 2008 bliver læseren vidne til en kvindes psykiske sammenbrud. Hovedperson og fortæller er Gitte, som i romanens nutid er indlagt på psykiatrisk afdeling, men via brudstykker og fragmenter som dagbogsnotater, samtaler med personale og patienter samt via tilbageblik får vi efterhånden serveret hendes historie.
Inden sammenbruddet er Gitte gift med Svend og mor til den 4-årige Sebastian, og hun er i gang med en ph.d. På overfladen ligner det en succes, men på de indre linjer vokser en følelse af at mangle nærhed og kærlighed i Gitte. Hun beskriver Svends manglende interesse for hende, og at hun føler sig som de huse, han som arkitekt arbejder med – som én, der kan rykkes rundt med efter forgodtbefindende. For at rette på magtbalancen indleder hun en affære med lederen af det kor, hun synger i, og hun bruger stadig mere tid med korlederen og på sit arbejde.
135303003
Men da Svend og Sebastian dør i en trafikulykke den morgen, de skulle have været sammen på ferie, og hun ikke er med i bilen, fordi hun har sovet over sig hos sin elsker, vælter skyld og skam ind over hende, og hun bliver besat af at få placeret ansvaret for ulykken. Pilen peger selvfølgelig delvist på hende selv, men hun holder den også ud i strakt arm og begynder at forfølge den lastbilchauffør, der er skyld i ulykken. Med dette greb udvikler romanen sig delvist til en psykologisk thriller, hvor det mentale sammenbrud er nær ved at få fatale konsekvenser.
Et helt centralt tema i romanen er tab. Både det konkrete tab, da Gitte mister sin mand og søn, men også tabet af den mentale sundhed. Mod romanens slutning begynder læseren at have et fuldt overblik over det mentale sammenbrud, Gitte har været igennem, og som blandt andet har betydet, at hendes jeg har udspaltet sig i en fantasiperson.
Romanen behandler ligeledes temaer som skyld, skam og kærlighed, og hvor let et parforhold kan kæntre og katapultere mennesker ud i ekstreme følelser. Det er måske nok trafikulykken, der får Gittes mentale sammenbrud til at stå i lys lue, men mellem linjerne får læseren en fornemmelse af, at den manglende intimitet i ægteskabet og Gittes voksende følelse af at være grå leverpostej for Svend allerede har sat den mentale sundhed over styr.