”Laços de familia” (1960) (”Familiebånd”, 2011) var svær for Clarice Lispector at få udgivet, hun kæmpede med at finde et forlag, efter hun flyttede tilbage til Brasilien i 1959. Men den blev rost til skyerne, da den udkom, og kaldt en af Brasiliens vigtigste nye udgivelser. Novellesamlingen rummer 13 noveller, som alle kredser om familien som tema.
I novellen ’Kærlighed’ møder vi en kvinde, som med sine egne ord har fravalgt lykken til fordel for hverdagen og glæden og det ordentlige liv, det er at holde sit hus og passe sine børn. En dag, da hun er ude at løbe ærinder, transformeres hun dog af mødet med en blind mand. Det fattigere og mere kummerlige liv, han kommer til at repræsentere, får hende til at gå helt kold i hendes hverdagslige rutine med indkøb og børn.
29022844
Paralyseret kører hun for langt med sporvognen og befinder sig pludselig i botanisk have, hvor hun kommer i kontakt med en anden og mere primal form for liv, vilde planter og spindelvæv, og insekter er ”udsendinge fra det mest forfinede liv i verden.” (s. 30.) Kun tanken om hendes børn får hende til at skynde sig tilbage til familiens hus, men hun er som forvandlet. Hun mærker kærligheden til sin mand og sine børn, og den frygt som kærligheden også medfører, frygten for at der skal ske dem noget. Hun liver ganske enkelt op. Transformation, familie og hverdag er nøgleord i Lispectors forfatterskab. Forskellen på et vildt og utæmmeligt indre liv og en rutinepræget hverdag er der, hvor meget af hendes skriftlige energi kommer fra. Hun viser de ting i livet, som er svære at se.
I titelnovellen får vi en anden form for transformation, da synsvinklen skifter to tredjedele inde i den korte novelle. Fra at have fulgt en voksen datter i hendes afsked med hendes mor, og hendes genfundne selvtillid da først moren er væk, skifter novellen pludselig til hendes mand. Han gribes af en mild panik over at blive forladt af sin kone og søn. Hans konklusion bliver, at de må bryde rutinen og tage i biografen i aften: ”For efter biografen ville det endelig være nat, og denne dag ville brydes som bølgerne mod klipperne ved Arpoador.” (s. 75).