Clarice Lispector hører til en generation af forfattere i Brasilien, der begyndte at skrive med en klassebevidsthed. Store interne migrationer gjorde, at procentdelen af befolkningen, der boede i de større byer, steg fra 45 % i 1960’erne til 85 % over de næste årtier. Den store forflytning af mennesker førte også til ekstremt meget fattigdom og hjemløshed. Det var i den kontekst, at hun begyndte at beskæftige sig mere med den sociale realisme. Hos hende er den blandet med en form for religiøs og indre, eksistentiel bevægelse, som man kan se i ”Passionen ifølge G.H.”, som kan læses som en form for politisk åbenbaring. Den rige frue konfronteres med sig selv igennem sin fattigere og sorte tjenestepiges blik udefra, og ender med at spise og dermed forene sig med en kakerlak, det laveste af det laveste i denne verden.
Lispector er også en stærkt feministisk forfatter, ikke bare er hendes bøger hovedsageligt befolket af kvinder, det er også deres liv og daglige sysler, hun ofte beskæftiger sig med. Forholdet mellem de indre liv, som er både rige og vilde, og de ydre, hverdagslige omstændigheder og gøremål bliver undersøgt i flere af hendes bøger. Både i ”Passionen ifølge G.H.”, hvor hovedpersonen tror, hun skal gøre rent, før hun har sine 300 sider lange epifani. Men også i ”Familiebånd”, hvor man i novellen ”Kærlighed” møder en kvinde, der standses midt i sine gøremål af mødet med en blind mand, der tygger tyggegummi, for derefter at opleve en form for vækkelse i en botanisk have, hvor hun møder en form for ur-liv, planter og spindelvæv og insekter, som hun oplever med en intensitet, der ryster hende.
Der er også en særlig form for materialisme på spil i ”Agua Viva”, hvor Lispector forsøger at afvikle det menneskelige som udsigelsesposition, kun for at komme i kontakt med sin egen menneskelighed igen, men som en form for mere-end, mere end menneske. Lispector forsøger at skrive om nogle specifikt menneskelige erfaringer med et sprog, der mere er bundet til kroppens materialitet end den menneskelige bevidsthed, hendes skrift minder om havet og rindende vand, og om åndedrættets stigninger og fald.