”A Ballet of Lepers” fra 2022 (”De spedalskes ballet”, 2024) er udgivet efter Leonard Cohens død og samler nogle af hans tidlige tekster, som ikke før har været udgivet – en roman fra 1956, som udgivelsen tager navn efter, samt femten noveller og hørespillet ”Handel”.
Hovedpersonen i romanen ”De spedalskes ballet” er en 35-årig unavngiven jeg-fortæller, der bor alene på et herberg i Montreal og ikke har meget andet i tilværelsen end et trøstesløst arbejde og natlige besøg af elskerinden Marylin. Lige indtil hans farfar flytter ind hos ham og giver ham en lektion i voldens sande natur. I mødet med farfarens voldelige adfærd er det, som om fortælleren finder en dybere mening. Han begynder at ødelægge de få relationer, der er i hans liv, hvorefter han sætter sig for at ødelægge livet for en tilfældig mand, der har krydset hans vej.
138225992
Romanen kan læses som en udforskning af hedonismen, af voldens sande væsen, men hvis man går et spadestik dybere, tematiserer romanen også ensomheden, afmagten, menneskets evne til at elske og forbinde sig til andre, ligesom den kredser om, hvad meningen med livet er. Da det viser sig, at farfaren slet ikke er hovedpersonens rigtige farfar, får han trukket tæppet væk under sin nyfundne mening og må genfinde sin medmenneskelighed. Som et ekko under romanen klinger holocaust, og romanen kan læses som et forsøg på at udforske og forstå udyret i mennesket, der kan drive os til uhyrligheder som holocaust.
Både novellerne og hørespillet kredser om de samme temaer: marginalisering, vold, ensomhed, sex og spagfærdige forsøg på at forbinde sig med såvel musik og litteratur som andre mennesker. Fortællerne i flertallet af novellerne er unge mænd, ofte sprængfyldte af faderkomplekser og frustrerede kunstneriske aspirationer, men enkelte noveller har børn i hovedrollerne – bl.a. novellen ”Polly”.
Novellerne fremstår hovedsageligt skitseagtige og dialogprægede og med svage narrativer, mens romanen er mere helstøbt. Her får vi samtidig en hovedkarakter, der med sine sproglige henvendelser til læseren (se citat) afslører, hvor grundlæggende ensom og usikker han er. Sproget er ofte udpenslende og råt, med et drys eksistentialisme.