Fars ryg

Citat
”Lad os oplagre, sagde Dommeren da de stod ved siden af hinanden alle tre oppe på en af toppene og skuede ud over Jotunheimen. Han talte til tre på arabisk, wahde, etnén, talat, og så indåndede de duften af dværgbirk og pil og rensdyrlav og lyng. Hold det inde, sagde Dommeren med lukket mund og lød som en trold fra eventyrene, vi oplagrer!”
”Fars ryg”, s. 43.

I 2023 udgav Niels Fredrik Dahl romanen ”Fars rygg” (”Fars ryg”, 2024), som han modtog Nordisk Råds litteraturpris 2024 for. I en præcis prosa fortæller et jeg historien om sin far, blot kaldet far, selvom det meste af historien foregår, før far blev far. Ud fra fotografier, breve og papirer kan sønnen stykke et liv sammen og forestille sig, hvordan det har været at være far: Far voksede op med sin far Dommeren og sin mor Ellen, og særligt de år, den lille familie boede i Alexandria i Egypten, lægger stenene til fars personlighed.

Dommeren er et klassisk maskulint familieoverhoved, der bestemmer det hele uden selv at deltage ret meget i familielivet.

139234545

Ellen længes hjem, og i den periode, hvor hun hjemmeskoler far, bliver hun indadvendt og begynder at gå lange ture langs vandet. Da far er 13 år, bliver han uden varsel sendt til Oslo, hvor han i to år bor hos et forældrepar, der har mistet deres egen søn i en ulykke. Dommeren sender upersonlige breve fra Afrika, ”Din mor hilser mange gange.”, og i sine breve skriver far hemmelige beskeder med mælk til sin mor. I skolen er han udenfor, men finder en lille flig af et fællesskab i spejderbevægelsen. En dag henter Dommeren far i sin åbne Essex og kører ham til en ny skole i Genève, hvor far gør sig sine første erfaringer med forelskelse og venskab. Antisemitisme og nazisme rumler i Europa, og det er en rystet far, der senere rejser hjem til Oslo. Nu er Dommeren rejst til Alexandria med den unge Othilie Bang, så far og Ellen er alene i en lille, mørk lejlighed, og fars beskyttertrang over for hans syge mor bliver et fængsel for ham.

Dahl skriver med en medfølende elegance om, hvordan far voksede op i absolut ensomhed. På fysisk og psykisk afstand af sine forældre, hvor særligt afstanden mellem ham og Ellen fremstår ekstremt smertefuld for dem begge. Når far er mest fortvivlet, tegner han udsigten fra sit værelse i Alexandria, med palmerne og stranden, for at trøste sig med det, der var engang. Spørgsmålet er, om ensomhed kan gå i arv, eller om det lykkes fortælleren at give det tilbage, som han forsøger i denne roman.

Romanen veksler mellem længere fortællende træk og de enkeltstående øjeblikke, der så hjerteskærende indkapsler en erfaring: den jul, far holder helt alene på kostskolen i Schweiz, er et billede på hele romanen, på hele fars liv.

 SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fars ryg"