At læse sig gennem Niels Fredrik Dahls forfatterskab er som at læse et langt, sammenhængende værk om ensomhed og om at være menneske. Overordnede temaer om nedarvede karaktertræk og komplekse familierelationer går sammen med helt konkrete scener igen i de forskellige bøger. I ”På vej til en ven” får Vilgot et svømmebevis, selvom han fejlede prøven, ligesom drengen i ”Fars ryg” bliver optaget i spejdergruppen uden at have bestået prøven. Ligeledes går han rundt om aftenen og kigger ind ad folks lyse vinduer, mens han drømmer om at være del af deres familier, ganske som Vilgot gør det i ”På vej til en ven”, og som fortælleren gør det i ”Mor om natten”. Flere af de samme tidstypiske indslag som film med Charlie Chaplin og Harold Lloyd går igen, lige som en grundmelankoli og en uopslidelig ensomhed gør det.
Dahl skriver med en sart sensibilitet ud fra barnets naive og undrende perspektiv, og han kan beskrive det vagtsomme barn så helt utrolig præcist. Samtidig har hans voksne karakter et reflekteret og nuanceret blik på verden samt en nysgerrig iver efter at blive klogere på dem selv og deres relationer.
Selvom sansningen af det nære liv og psykologien i familier er det centrale i Dahls værker, så fylder skiftende tider og verdens mørke rumlen også: Anden Verdenskrig ses fra afstand med bombningen af Molde i ”Mor om natten” og fars oplevelser af antisemitisme og krig i ”Fars ryg”.
De fleste karakterer i Dahls værker er ensomme og sårbare, og han fortæller, at hans forfatterskab kredser om det udsatte individ og om overgreb: ”Mine bøger handler i bred forstand om overgreb. Bag mange af disse overgreb ligger der, tror jeg, en barnlig troskyldighed. Et slags ønske om nærhed, som kan skabe grobund for disse overgreb. Et behov for at blive set. Et behov for ikke at være usynlig. Et behov for at nogen skal standse op og sige »Kom med mig«.” (Kim Skotte: En elefant i fjeldabernes land. Politiken, 2003-05-03).
Dahl skriver ud fra biografisk materiale, og det kan motivere ham som forfatter, at man kan ”øge temperaturen og nå direkte ind i det”. Om arbejdet med ”Mor om natten” siger han: ”Det er en direkte adgang til den arena, hvor en form for ægte udforskning, en slags ægte undersøgelse finder sted: Det er faktisk mit eget liv, jeg undersøger, så det er faktisk muligt at komme tæt på nogle konturer af svar.” (Johannes Baun: Forbindelser til liv. Weekendavisen, 2018-08-10).