I Niels Fredrik Dahls roman fra 2002, ”På vei til en venn” (”På vej til en ven”, 2003) møder vi manden Vilgot, hvis elefant Batir er løbet løbsk på en af Oslos udfaldsveje. Et russisk cirkus i pengenød måtte efterlade Batir, der nu har boet hos ham i seks uger. Dens stressede rumlen fra laden ¬– samt et sår, der ikke vil læge trods klorhexidin og omslag af damaskduge – får ham til at slippe den fri. Så kan den komme hjem. Men hvor er hjem for en elefant, der har brugt sit liv på at skrive V-E-L-K-O-M-M-E-N med skolekridt i et omrejsende cirkus?
Hjem er også tema i de tilbageblik, Vilgot gør sig på sit liv som 11-årig.
24610144
Som barn havde han ikke lyst til at være hjemme, hvor hans far var tavs og hans mors ulidelige smerter gjorde hende vred og fraværende. Derfor går han ud. Han siger, at han er på vej til en ven, men hans ven har først tid om nogle timer, så han går rundt alene. Først sidder han i cykelkælderen, hvor hans fulde nabo vælter rundt, og senere bliver han inviteret med på biltur af Colamanden, der tilbyder en gratis cola. Det kunne Vilgot virkelig godt tænke sig, og han er bange for at være uhøflig, så han kører med. Et seksuelt overgreb i bilen forandrer Vilgot, der som voksen er ude at stand til at tale med andre end Batir og sin døde mor.
Dahl skriver smerteligt fra barnets naive perspektiv: Imponeret af store lejligheder og kendte mennesker, villig til meget for at få anerkendelse, impulsiv i sine spørgsmål, bange for død og forandringer. Vilgot er et sensitivt barn, der kan høre alt, men ikke altid forstå alt. Og så er han altid på vagt over for de voksnes følelser. Som moderen har skrevet i en af sine artikler i magasinet Hus og Hjem: ”… mere for at fortælle os at kaos truer end for at sige at kaos er her.” (s. 167). Den sætning kan Vilgot udenad, og han føler sig konstant truet af kaos.
Tematisk handler bogen om overgrebets vidtrækkende konsekvenser, psykisk sårbarhed hos forældre og om ikke at føle sig elsket som barn. Hvad gør det ved et menneske ikke at føle sig hjemme? De mange tidsdefinerende detaljer giver et rigt indtryk af en tid med en gammeldags købmand, FN-generalsekretæren Trygve Lie, nye rækkehuse og velstand. Stilen er sine steder burlesk med fantasier og cirkushurlumhej i kontrast til det helt mørke og stillestående, der præger Vilgots barndom.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "På vej til en ven"