Sidste sommer

Citat
”Der er to lyde jeg elsker, de minder ikke om hinanden, men har alligevel næsten den samme effekt på mig. Det er når Ragg drikker vand fra sin skål, og det er Siris stemme når hun synger. Det er medrivende lyde, medrivende og meditative, åbnende og lindrende. Og denne morgen sang Siri mig vågen.”
”Sidste sommer”, s. 32

Niels Fredrik Dahls roman ”I fjor sommer” fra 2003 (”Sidste sommer”, 2004) er en næsten kriminalistisk kærlighedsgåde. Rammen for fortællingen er et par kolde forårsdage, hvor den mandlige jegfortæller har taget hunden Ragg med til sommerhuset i Sverige for at rydde op forud for et salg. Nu vælter minderne ind over ham, særligt fra en skæbnesvanger sommer året før, men også fra det syv år lange forhold til hans højtelskede kone Siri.

25355997

Sidste sommer var varm, og ham og Siri nød hinanden i skoven og ved søen og havet. Den unge og flotte Krohn lejede sig ind hos naboen, og deres tilfældige møder indgav en uro hos fortælleren, der samtidig kunne mærke en forandring hos Siri. Hun blev fjern og indadvendt med også lystfuld på en ny måde, indtil hun fandt ud af, at hun var gravid. Det satte en kile ind mellem ægtefællerne, og fortælleren ser nu tilbage på deres forhold for at forstå, hvem de hver især er i det, særligt som kvinde og mand med forskellige fysiske og følelsesmæssige behov.

Fordi romanen er krydsklippet mellem et nu, hvor det kun langsomt afdækkes, hvad der skete sidste sommer og hvorfor huset skal sælges, og hedevarme sommerscener bliver fortællingen en psykologisk gåde: Hvem har knækket lupinerne i hans elskede havebed, og hvem har ødelagt hendes cykel midt om natten? Elskede hun flere på en gang, og hvad ser hun egentlig i ham? Fortælleren har ikke andre tætte relationer end Siri, så han klamrer sig til deres kærlighed og martres af jalousi over for Krohn. Det iværksætter en frugtbar tvivl hos læseren om fantasi og virkelighed, om hans intentioner og ærlighed, for hvis hans eneste mål er at beholde Siri, kan selvbedraget være så meget desto større. Hunden Ragg er en utrættelig og trofast makker, og skildringen af deres relation er et af flere eksempler på kærlighedens mange udtryk. Udover at være et sanseligt og nuanceret drama om jalousi og indbildning er ”Sidste sommer” en roman om at give fortiden en ”betydning som bidrager til at løse ligningen” (s. 31). Kan vi forstå nutiden ved at lade fortiden med betydning?

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Sidste sommer"