Main image kapitel
Foto: Wikimedia Commons
Citat
"… svulm Hierte saa du sprænges! - Ha, svulstig Nar!"
Dagbøger, bd1, 1971, 19.9, 1825, s. 3.
H.C. Andersen er en af verdenslitteraturens største forfattere på højde med William Shakespeare og Franz Kafka. Hans sans for det danske sprog er uovertruffen. Det er især hans eventyr, der har gjort ham kendt verden over, men forfatterskabet omfatter stort set alle genrer: romaner, digte, skuespil, selvbiografier og rejseskildringer. Overalt rummer det indsigt, vilde følelser, alvor og en sprælsk humor. Han taler lige ind i vores tid, når han digter om natur, køn, teknologi, magt, misinformation og moral. Hans fremsynethed overrasker gang på gang, og han har meget at sige om længsel efter forvandling og søgen efter identitet.