Lenins bodyguard

Citat
””Lenin mener, at når revolutionen har sejret i alle lande, vil vi alle leve i fred og fordragelighed.” ”Paradis på jord?” ”Noget i den stil, men først skal vi gennem en masse vold og terror. Han kalder det for proletariatets diktatur.” ”Jeg tænkte det nok. Der er altid en pris at betale, når I mænd indretter verden efter jeres egne hoveder. Jeres voldsparathed skal nok føre Europa ud i endnu en krig.””
”Lenins bodyguard”, s. 136.

I 1910 ankommer den 22-årige sønderjyde Oscar Madsen til København efter fire år som soldat og sherif i USA. Han er vendt tilbage til fædrelandet for at se sin søster Karen og pisse på sin fars grav. Det er anslaget i Leif Davidsens historiske roman ”Lenins bodyguard” fra 2022.

Den dameglade Oscar bliver indlogeret hos den indtagende Johanne, hvis mand er fisker, og hendes anden logerende er en lille russisk mand, der er i København for at deltage i Arbejdernes 2. Internationales kongres og for at lære om den danske andelsbevægelse. En aften redder Oscar ham fra et voldeligt overfald, og det bringer de to tæt sammen i gensidig respekt. Oscar bliver hans bodyguard i deres fælles tid i København, inden manden, som viser sig at hedde Vladimir Iljitj Lenin, skal ud i verden for at lave revolution, og inden Oscar rejser tilbage til barndommens Sønderjylland, som nu er tysk.

62208066

I Aabenraa får Oscar sin verden og sine normer udfordret af sin søster, og det bliver en ulykkelig afsked med den frigjorte Karen. Han rejser atter over Atlanten, og tilbage i Montana møder han sin store kærlighed i Elinor. Da hun dør i barselsseng, er han ved at opgive ævred, men så bliver han bedt om at komme til Rusland for at være Lenins bodyguard. Det giver ham gejsten tilbage, og han tager til et vinterkoldt Petrograd, hvor Lenin gør sig de sidste forberedelser til Den russiske revolution. Oscar Madsen er øjenvidne til verdenshistorien, og gennem ham hører vi om den gryende kvindebevægelse, udryddelse af indianere i USA, Første Verdenskrig og de russiske bevægelser væk fra zarstyret til proletariatets diktatur. Han fortæller, hvad han ser og erfarer, og det giver et detaljerigt og levende point-of-view til de levevilkår og politiske og kulturelle strømninger, romanens otte år dækker over.

Leif Davidsen skriver med effektiv fremdrift, et hav af historiske fakta og tidsmarkører samt en generøs mængde vold og sex. Som læser kan man næsten lugte rendestenene i de københavnske brokvarterer, fornemme krudtrøgen fra de amerikanske småbyer og smage rødbedesuppen hos det simple folk på landet i Rusland. Ved at skildre den russiske magtkoncentration, propaganda og manglende respekt for menneskeliv giver romanen baggrund for at forstå det Rusland, der i 2022 har invaderet Ukraine – og på grusomste vis kan man som læser fornemme krigens uvæsen.