I Leif Davidsens roman ”Requiem for Rusland” fra 2026 møder vi atter søskendeparret Tor og Laila Arnborg fra ”Djævelen i hullet” og ”Forræderens børn”. I romanens åbning er Tor ved at begrave sin mor i den lille russiske by Pljos ved Volga, hvor han bor alene. Samme dag indvarsler Putin, af Tor kaldet Tsaren, sin ”særlige militære operation” mod Ukraine, og så er både handling og blodbad i gang.
142678594
Romanen falder i fire dele med Tor som førstepersonsfortæller. I første del opsøges han af sin gamle soldatermakker Simon, der er deserteret fra Wagner-gruppen og nu skal bruge Tors hjælp til at krydse grænsen til Finland. Tor skylder et liv, så han planlægger flugten, der fører dem i armene på det mørkeste morads af et nutidigt Rusland: træningslejre for nordkoreanske soldater, voldsparate afhoppere og et russisk styre, der ikke har den mindste respekt for liv. Davidsen skriver detaljeret om både de fattige landegne og det opulente og krigsfornægtende storbyliv i Moskva og deler generøst ud af sit indgående kendskab til russisk historie, kultur, politik og militær.
Det lykkes ikke Tor at undvige styret, så for ikke at blive sendt til fronten i Donbass eller i fængsel bliver han sendt til sit andet hjemland, Danmark, for at føre hybridkrig med henblik på splittelse og destabilisering. Det udvikler sig dramatisk, og Laila bliver hans redningsmand i en dramatisk terroraktion ved en dronefabrik. Nu er Tor for alvor en jaget mand af Rusland, og med sin nye identitet som Erik Jensen flyver han til USA for at leve i eksil. Her i romanens tredje del skifter han mellem håbet om at være sluppet af med sin efterfølger og hele tiden se sig over skulderen. I sidste del indleder han et nyt kapitel med både kærlighed og fåreavl.
Med stort overblik optegner Davidsen de politiske bevægelser fra den kolde krigs afslutning over nogle åbne og håbefulde år med Gorbatjov og Jeltsin, inden Rusland lukkede sig om sig selv igen i en tiltagende nationalisme med Putin for bordenden. Der hersker et mismod i denne dødsmesse for Rusland, hvis brutalitet og magtfuldkommenhed har slået alle ansatser til et frit og demokratisk samfund ned. Man kan ikke stole på nogen, volden er allestedsnærværende. Midt i tristessen emmer romanen af kærlighed til den russiske folkesjæl, særligt i skildringerne af broderskab og frostnætter.