”Love me tender” fra 2020 (”Love me tender”, 2023) er opfølgeren til Debrés første roman, ”Playboy”. Da ”Playboy” slutter, har Constances eksmand søgt om endegyldig skilsmisse og forældremyndighed. Han er blevet forladt. Man fornemmer et enormt raseri, som man kan spekulere i stammer fra en mand, der føler sig ydmyget. I hvert fald går han nu, i ”Love me tender”, til frontalangreb på moren til hans barn. Han anklager hende for pædofili og usømmelig adfærd over for et barn, og han vinder i retten. Så også som sin egen advokat taber Constance-figuren altså. Hun har derfor kun visitationsret og kan kun se sin søn hver fjortende dag. På sin vis får faren også held til at vende sønnen mod hende. Det fører til, at Constance i sidste ende accepterer, at hun ikke længere er mor.
136756079
Stilistisk er det en fortsættelse og en radikalisering af den forrige roman. Bogen er kortere og skåret endnu mere ind til benet. Vi får endnu mindre indblik i hovedkarakterens psykologi. Det fører til disse bogens første linjer, der stikker en kniv i hjertet på alle normative forestillinger, man kan have om, hvad en mor skal være: ”Jeg kan ikke se, hvorfor kærligheden mellem en mor og en søn skulle være anderledes end al anden kærlighed. Hvorfor man ikke skulle kunne holde op med at elske hinanden.” (s. 7).
Denne slags oneliners, eller indkogte sætninger, er bogen rig på. Som læser får man ikke et spejl holdt op for sine følelser. Hvis man skal læse dem ind, er det som en klangbund under hovedpersonens handlinger, og i den forstand får teksten et snert af desperation over sig. Ikke nok med at Constance accepterer det, hun kaster sig også ud i et endnu mere følelseskoldt og seksuelt frivolt liv. Hun gør sig til en form for lesbisk don juan, og hendes seksuelle erobringer bliver nedfældet i en notesbog, hvor de ofte bare markeres med yderlige karakteristika som ’den tynde,’ ’den tykke’ eller ’hende med kønshår helt ned til lårene’. Hun opfører sig slet og ret som et røvhul over for mange af de kvinder, hun har sex med. Selvom hun bliver udsat for et voldsomt angreb på sin person af sin eksmand, vil forfatteren ikke have, at hovedpersonen kun skal ses som et offer.