I lighed med Adam Drewes arbejder forfatter Amalie Smith også konceptuelt med sine værker. Da hun i 2020 udgav ”Thread ripper”, var det som Drewes’ ”Radio” en tekst i to spor, hvor venstre- og højresider er hver sin tekst: De to fortællinger er selvstændige, men væver sig også ind i hinanden. Hvor hendes ”TERRACOTTA” fra 2025 er en såkaldt tête-bêche-bog, der læses hhv. forfra og bagfra og endvidere er struktureret af adskilte tekstspor, er tekstsamlingen ”Et hjerte i alt” (2017) trykt sideværts, så man skal holde bogen vandret for at læse, og generelt arbejder Smith konceptuelt som både forfatter og billedkunstner. En forfatter som Maja Lee Langvad har også ret stramme koncepter for sine værker, fra debuten ”Find Holger Danske” (2006) til romanen ”Tolk” fra 2024 og ikke mindst vidnesbyrdet ”Hun er vred” (2014), hvor alle bogens sætninger netop begynder: Hun er vred…
Også per-formeren Per Højholt arbejdede konceptuelt og med stort fokus på form. ”Punkter” (1971) er trykt på gennemsigtig plastik, mens Praksis-serien trods en stram, genkendelig form viser sig at indeholde et mylder af udtryk. ”Volumen” (1974) er en samling af tekst og fotos, og i det hele taget er Højholts forfatterskab foranderligt og uforudsigeligt.
Med Dan Turèll deler Adam Drewes det snakkende, revsende og inkorporerende flow.
Grebet med at bruge Kim Larsens død som afsæt for en tekst om dels Kim Larsen, dels alt mulig andet, ligner Asta Olivia Nordenhofs greb i de indtil videre to bind af hendes bebudede septologi om Scandinavian Star, ”Penge på lommen” (2020) og ”Djævlebogen” (2023). Hun bruger skibskatastrofen i 1990 som springbræt til værker med både politisk, økonomisk, kærlighedsmæssig og poetisk interesse.
I sin anmeldelse af ”Christian Eriksens fald” i Information nævner Lone Nikolajsen andre forfattere, der ligesom Adam Drewes har skabt værker af allerede eksisterende tekster: ”Rasmus Graff, der i Folkets prosa gengav eksempelsætninger fra en danskordbog; Martin Larsen, som i det ulæselige, men stærkt bladreværdige værk Monogrammer oplistede alle tænkelige lovlige danske navne i otte 750 sider lange bind; Kristina Nya Glaffey har sammenstillet en sædbanks beskrivelser af sæddonorerne med et escortfirmas beskrivelse af sine mandlige sexarbejdere (…).” (Lone Nikolajsen: Konceptuel montageroman fortæller dansk fodbolds Jesus-fortælling. Information, 2024-04-05).