En varm juniaften i 2021 spiller det danske herrefodboldlandshold indledende EM-kamp mod Finland i Parken i København. Efter 43 minutter falder stjernespilleren Christian Eriksen umotiveret om på banen med et livløst blik. Spillerne danner ring om Eriksen, og læger går i gang med genoplivning. Hans kæreste Sabrina bliver trøstet af Kasper Schmeichel og Simon Kjær, og Eriksen bliver båret af banen omgivet af hvide tæpper og tapre holdkammerater.
Denne voldsomme episode vil de fleste danskere huske, og den er udgangspunkt for Adam Drewes’ montageroman ”Christian Eriksens fald” (2024) med undertitlen ”Hvordan en enkelt mands kollaps blev en hel nations genoprejsning”. Gennem 591 sammenklippede citater fra dagspresse, medier, bøger mm. har Drewes samplet et samlet billede af reaktionerne på og analyserne af Eriksens fald og genoprejsning. Efter bogens forord er DR’s radiotransmission fra kampen udskrevet i al sin hårrejsende brutalitet: Selv på afstand og vel vidende, at Christian Eriksen overlevede, er det voldsomt at mærke kommentatorernes rædsel og chok.
138233189
Bogen er struktureret tidsligt fra Finlands-kampen, til EM slutter nogle uger senere og inddelt tematisk efter hvilke refleksioner Eriksens minutter i dødsriget satte i gang hos forfattere, sociologer, præster, journalister, kommentatorer, sportsfolk og såkaldt almindelige mennesker. Analyserne trækker tråde til kristendommens genopstandelse, moderne maskulinitetsidealer, nye fællesskaber efter covid og generelt, omsorg og kærlighed som ledelsesstrategi, national identitet osv. Flere steder opstiller Drewes modsatrettede udsagn, så både tilhængere og kritikere af f.eks. den følsomme mand kommer til orde. Generelt virker det til, at Eriksens fald kan bruges som løftestang for nær sagt enhver holdning og samtidsanalyse.
Drewes skriver i forordet, hvordan fortællingen er struktureret som en roman: ”Der er en hovedperson, nogle bipersoner og et kæmpe drama, som alle så efterfølgende prøver at finde ud af, hvad handler om og hvilken betydning, man kan tillægge.” (s. 13). Samtidig fungerer den som vidnesbyrd om en helt særlig dansk sommer, hvor vi initieret af et enkelt menneskes kollaps genfandt fællesskabsfølelsen og hvor alle følte sig hjemme i rød/hvide trøjer: ”Vi står sammen, side om side”.