Mirian Dues digtsamlinger skriver sig ind i den nyere bølge af moderskabslitteratur, der især blev sat i gang med romanen ”Mit arbejde” (2020) af Olga Ravn og langdigtet ”Mit barn” (2019) af Cecilie Lind. Også forfattere som Dy Plambeck, Hanne Højgaard Viemose og Maja Lucas udgav moderskabslitteratur omkring 2020, og strømningen har rødder i 1970’erne, hvor især Dea Trier Mørchs barselsroman ”Vinterbørn” (1976) og de dertilhørende linoleumstryk var meget populære. ”Vinterbørn” blev genudgivet i 2016. Om nuanceringen mellem 1970’ernes feministiske moderskabslitteratur og nutidens bøger om forældreskab har Mirian Due udtalt: ”Der har været en tid, hvor det største behov for kvinderne var at sige: ’Vi skal ikke gemmes væk, vi kan godt gå på arbejde og være mødre samtidig (…). Men nu er der måske plads til at nuancere de udsagn og sige: ’Det er rigtigt – men der er også perioder, hvor man som menneske kan være sårbar.’” (Lise Kabell Søgaard: Bogaktuel forfatter: Jomfru Maria-figuren er til stor inspiration. Kristeligt Dagblad, 2020-12-23).
I sin økopoetiske tone, hvor blomster, fugle og landskaber fylder lige så meget som moderskabet og ”at have ynglet og overlevet”, som Mirian Due skriver på s. 29 i ”Vågent”, ligner Mirian Due en digter som Shëkufe Heiberg. Hun har udgivet bøger som ”Æg” (2017) og ”Nødder” (2022) og beskæftiger sig især med natur og moderskab i sine digte, og begge forfattere omtaler ofte månen i deres digtning som en reference til kvindens månedlige cyklus og månens tiltrækningskraft og indflydelse på naturen.
Temaerne natur og forældreskab deler de to digtere med Rasmus Nikolajsen, der især i digtsamlingerne ”Tilbage til unaturen” (2016), ”Hvad skal vi med al den skønhed?” (2018) og ”Barnevognshaiku” (2020) samt familieversfortællingen ”Måske sjælen” (2022) arbejder med en sensitiv refleksion over naturens skønhed og det at sætte børn i verden.
Endelig deler Mirian Due sin rolige tone og sproglige langsommelighed med en digter som Søren Ulrik Thomsen, der som Mirian Due ofte inkorporerer åndelige og kristne aspekter i sine digte, særligt i hans nyere digtsamlinger.