Inden vi går ind i livet på jorden

Mirian Dues tredje digtsamling ”Inden vi går ind i livet på jorden” (2022) falder i fire kapitler: ’Kæruldens kærtegn’, ’Voksne bønner’, ’Uro og lindring’ og ’Kalven græder’. Første del består af 14 tekster plus et prosadigt, som minder om en bøn, andet afsnit har i alt 21 digte, tredje rummer 11 lyriske stykker samt et velkomstdigt, og samlingen slutter med 11 digte, som indledes med et citat fra ”Salmernes Bog” – en poetisk bog fra Det Gamle Testamente.

Mirian Due veksler mellem korte prosadigte og mere metaforrige og abstrakte digte, og samme vekslen mellem to tilstande spejles i digtenes indholdsside, hvor digterjeget længes efter et andet landskab end byens: ”(…) der hvor markerne bliver helt flade/ og vindmøllevingerne kort efter/ ligger klar på havnen/ det er mit primære landskab.” (s. 46).

Hverdagssituationerne med putning af børn og køreture gennem byen afbrydes af frygt og tanker om ulighed, hvor nogle må sove uden et hjem, er flygtningemødre eller må vågne op i lejre, og også den københavnske hverdag er trøstesløs og uden fred: ”På Glasvej står en kvinde med/ et grædende barn/ på fortovets bue ud mod et kryds/ i et spil om at komme først/ gennem rækkerne/ Hvor er der en/ som kan lyse fred/ over barnet og kvinden og bilerne/ på Drejervej? på Vibevej?/ i Tagensbo?” (s. 38).

134448156

Stilistisk set bruger Mirian Due – som i ”Vågent” – naturmetaforik, hvoraf noget har rod i traditionelle kristne metaforer, såsom valmuen, der optræder på s. 20. Billedsproget er ikke komplekst, men umiddelbart afkodeligt, og som oftest er der tale om billedsprog, hvor en merværdi lægges til det, der beskrives, så en ophøjning mod det skønne og gode forekommer. Det sker f.eks. på side 49, hvor Mirian Due skriver, at der på læber er ”diamanter af spyt".

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Inden vi går ind i livet på jorden"