Anika Eibe er født i Odense i 1973, men flyttede i sin tidlige opvækst flere gange frem og tilbage mellem Danmark og den tysktalende del af Schweiz, før hun landede permanent på Langeland med sin familie. Hun er blevet på øen som voksen og har i en årrække været bosat i Rudkøbing, hvor hun selv har stiftet familie.
Lysten til at skrive fik hun allerede som ung. Hun fortæller: ”Jeg startede med at skrive i midt halvfemserne. Sådan rigtig for alvor altså. Det kom samtidig med den første computers indtog i huset og jeg fik lyst til at skrive en roman. Bare fordi.” (Anika Eibe: Nej, nej og atter nej … en afslagsrytters bekendelser – del 1. Forfatterens hjemmeside).
Men vejen til den første romanudgivelse var lang og krævende, og før hun lykkedes med at komme igennem det forjættede nåleøje, fik hun en del afslag. Den første roman, hun skrev, havde titlen ”Gyserklubben”, og selvom den fra flere forlag fik ros med på vejen, blev den aldrig udgivet. Hendes anden roman ”En skønne dag” led samme skæbne, så det var først med sin tredje roman, den socialrealistisk ungdomsroman ”Nynazisten” fra 2003, at hun havde heldet med sig. Eibe bevarede skrivelysten trods afslag, fordi hun tidligt besluttede sig for at sondre mellem det at skrive og det at finde et forlag. Hun siger: ”Den ene del af mig ville skrive, SKULLE skrive. (...) Det var det her jeg ville! Det var det her jeg var. Jeg var forfatter. (...) Den anden del af forfatterdrømmen var forlagsjagten. Det at ville udgives, skulle være en hobby i sig selv.” (Anika Eibe: Nej, nej og atter nej – en afslagsrytters bekendelser – del 2. Forfatterens hjemmeside).
Med den første udgivelse voksede troen på, at hun nu omsider kunne udleve drømmen om et liv som fuldtidsforfatter. Men sådan er det indtil videre ikke gået. Eibe har siden 2003 udgivet en række bøger i forskellige genrer, men hun har sideløbende altid haft et fuldtidsjob og arbejdet med bogholderi og økonomi i forskellige firmaer.
I dag bor Eibe på Fyn. Hun er fraskilt, og hendes datter er flyttet hjemmefra.