Den litterære modernisme, som Eliot var en ledende skikkelse inden for, er blandt andet kendetegnet ved påvirkning fra det tyvende århundredes udvikling af teknologi og storbyens voksende tempo og et opgør med litterære traditioner og konventioner.
Eliots værker går i dialog med et utal af litterære stemmer fra den vestlige litteraturhistorie, og det er derfor umuligt at udpege samtlige inspirationskilder. En kendt reference i ”Ødemarken” er Geoffrey Chaucers ”The Canterbury Tales” (1392), der begynder med en lovprisning af april, og som i Eliots version har fået en noget mere dyster tone.
Eliot nævner den franske digter Jules Laforgue (1860-1887) som en af sine store inspirationskilder. ”Fire kvartetter” henter blandt andet sin inspiration fra Dantes ”Den guddommelige komedie” og formmæssigt fra Beethovens strygekvartetter.
I et interview fortæller Eliot, at tilfældet somme tider er kommet ham til hjælp, når han i perioder følte sig udtømt som digter. Da han mødte Ezra Pound, følte han, at der ikke var mere for ham at sige. Han begyndte at skrive på fransk, og nogle af disse franske øvelser findes i ”Poems” fra 1920, og ad den omvej kom han tilbage til sin inspiration. (Folke Isaksson: Fører puritanernes arvegods med sig. Information, 1960-07-15). Pound var som Eliot født i Amerika, og der var en tendens til, at mange af de litterære nybrud i det traditionsbundne England blev skabt af ikke-engelske forfattere.
Herhjemme er Eliot heller ikke til at komme uden om, når man ser på, hvad dansk modernistisk digtning blev påvirket af. Den danske litteraturforsker Anne-Marie Mai siger i et interview, at Eliots indflydelse på danske digtere og forfattere var enorm. Hun nævner Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg og Ole Sarvig som eksempler: ”Han inspirerede Sarvigs blik på den moderne verden som brudt, gold og ødemarkslignende, mens Rifbjerg omvendt blev draget af billedkraften hos Eliot.” (Mathilde Moestrup: Det er 100 år siden, april blev den grusomste måned. Information, 2022-12-30).