Genrer og tematikker

T.S. Eliots forfatterskab udfolder sig inden for flere genrer; poesi, dramatik og litteraturkritik. Om at bevæge sig mellem forskellige genrer fortæller han om i et interview: ”Under krigen skrev jeg tre af de fire kvartetter, og de passede godt ind i situationen. Inden krigen brød ud, havde jeg tænkt på at skrive et skuespil, men for at gøre det, måtte jeg arbejde mindst tre timer daglig gennem temmelig lang tid, og på grund af krigen fik jeg andre pligter at varetage, så det blev der intet af. I stedet fortsatte jeg med den anden kvartet og forstod snart, at der skulle være fire.” (Frederic Fleischer: En eftermiddag med T. S. Eliot. Aarhus Stiftstidende, 1962-01-11).

Eliots digtning anses for at være skoleeksempel på en modernistisk udtryksform ved at bryde med den harmonisøgende stil, som kendetegnede den traditionelle digtning, og for sin flerstemmige montageteknik, der sammenstykker vidt forskellige typer tekst og referencer. ”Ødemarken” er blevet læst ind i mange sammenhænge, lige fra et digt om tiden mellem de to verdenskrige til en nutidig form for klimadigtning. For litteraturforskeren Mikkel Krause Frantzen giver det god mening at læse ”Ødemarken” ind i en økokritisk tænkning. Digtets beskrivelse af ørken og det golde og stenede landskab vækker mindelser om nutidens klima med tørke og hedebølger. I et interview uddyber han: ”Den forurenede Themsen, floden i London, løber som et motiv gennem hele digtet. Der står på et tidspunkt: »The river sweats oil and tar« (floden sveder olie og tjære), som bliver en uhyggelig forudanelse om en natur fuld af materialer, der ikke kan komposteres.” (Mathilde Moestrup: Det er 100 år siden, april blev den grusomste måned. Information, 2022-12-30).

Eliot er ikke blot kendt for sit skønlitterære virke, men også for sin nykritiske litteraturteori. Den nykritiske tænkning har haft stor indflydelse på nutidens måde at læse poesi på. Eliot insisterede på, at et værks betydning ligger indlejret i teksten, og gjorde således op med den tidligere litteraturforsknings fokus på biografiske og periodiske læsninger.