Foreløbig har Linea Maja Ernst udgivet en roman, som genremæssigt placerer sig inden for generationsromanen, den poetiske samtidsroman og den romantiske komedie.
Dertil har Linea Maja Ernest et utal af artikler på samvittigheden som fast skribent på Weekendavisen, hvor hun skriver om litteratur, teater, fin- og popkultur, mennesker samt egne følelser.
Debutromanen ”Kun til navlen” ligger naturligt i forlængelse af Linea Maja Ernsts journalistgerning, hvor hun ofte og gerne skriver med følelserne udenpå tøjet. På Weekendavisen har hun da også lavet en podcast dedikeret til at undersøge, hvad der sker, når man læser litteratur og lader sig være i ”Følelsernes vold”, som podcasten hedder. Her sætter hun fokus på, hvad der sker, når hun åbner op for mødet mellem kunsten, vreden, forvirringen, ensomheden, længslen og alle de andre besværlige følelser.
”Kun til navlen” handler i høj grad også om at være i sine følelsers vold. Romanen har en indgående sanselighed over sig. Den er fuld af sanselige beskrivelser af naturen, og flere af karaktererne skrives frem med al deres krop og kød, liderlighed og længsler. Ikke mindst Sylvia og transkvinden Kvæde. Sylvia har svært ved at dedikere sig helt og aldeles til sin kæreste Charlie. Ikke fordi hun ikke elsker hende, men fordi hun føler, livet bør kunne rumme mere. Og egentlig har hun også følelser for sin ven Esben. Tvivlen nager, mens begæret svulmer i Sylvia, og på samme måde bølger det frem og tilbage i flere af værkets andre karakterer. Men der er også Karen og Gry, som på den anden side hviler meget mere i deres ståsted i livet. Et centralt tema i romanen er seksualitet i bred forstand, og den kan oplagt læses som en queer-roman, der sætter seksualiteten og kønsperspektivet frit.
Romanen tematiserer endvidere overgangen fra ungdoms- og studielivet til voksenlivet, og hvordan man kan leve i overensstemmelse med såvel sig selv og sine følelser som omverdenens krav og forventninger.