for sådan gør en mor
hvad enten du har lyst eller ej
og du burde virkelig også vaske dig
hvad enten du har lyst eller ej
har du tænkt dig at vente, indtil snavset på din krop skal skrabes af med en murske?”
Bernardine Evaristo blev født i 1959 og voksede op i Woolwich i det sydøstlige London. Hun var det fjerde barn ud af en søskendeflok på otte. Moren var englænder med irske og tyske rødder og arbejdede som skolelærer. Faren kom fra Nigeria og immigrerede som mange andre fra de tidligere kolonier til England i 1949. Han arbejdede som svejser, engagerede sig i arbejderklassens forhold og var den første sorte mand, der blev medlem af kommunalbestyrelsen i Greenwich. Faren var et forbillede med sin aktivisme, men også en autoritær opdrager. Familien oplevede racediskrimination, og faren fortalte næsten ingenting om sine rødder. På linje med den tids gængse opfattelse betragtede Evaristo Afrika som et uciviliseret og vildt sted, ikke et sted, man var stolt af at komme fra. Hun husker særligt en scene fra sin barndom, hvor hun krydsede gaden for at undgå sin far: “jeg ville ikke hilse på ham, fordi jeg ikke ville associeres med ham. Det føles forfærdeligt nu, men sådan var det at vokse op i 1960’erne og 1970’erne i et meget hvidt område.” (Vanessa Thorpe: Bernardine Evaristo: living as a lesbian made me stronger. The Guardian, 2020-09-20. Egen oversættelse).
Teenageårene tilbragte hun på Greenwich Young People’s Theatre, som også var hendes første møde med kunsten. Hun gik på pigeskolen Eltham Hill School, og strøg let hele vejen gennem uddannelsessystemet, til hun til sidst stod med en ph.d. i kreativ skrivning fra Goldsmiths-universitetet i London.
Siden 1980’erne har hun engageret sig i raceforhold og grundlagde Theatre of Black Women, det første af sin slags i Storbritannien. I løbet af 1990’erne sagde Evaristo sit kontorjob op for at hellige sig skrivningen på fuld tid. Hun debuterede i 1994 med digtsamlingen “Island of Abraham” og fik sit store gennembrud med romanen “Girl, Woman, Other” (2019), som hun modtog Bookerprisen for i 2019 som den første sorte kvinde nogensinde. I 2020 vandt hun både prisen for årets bog i Storbritannien og blev kåret som årets forfatter.
I dag bor hun i London med sin mand. Ud over at være prisvindende forfatter er hun også redaktør, kritiker, dramatiker, essayist og professor i creative writing ved Brunel University London.