I sine romaner udforsker Evaristo tilhørsforhold, outsiderens position og følelsen af rodløshed. De grundlæggende spørgsmål, som fortællingerne kredser om, er, hvor karaktererne kommer fra, og hvor i livet de befinder sig. At gå i dybden med karakterernes historie, også den del, der går langt tilbage i tiden, er vigtig for Evaristo, fordi hun selv har savnet andre perspektiver på sin egen familiehistorie: “Det er meget vigtigt at kende alternativerne til mainstreamhistorien, eftersom vi ikke er repræsenteret i den. At opdage, hvor dybe vores rødder er, er vigtigt. Dem af os, som er ældre, er levende historie, og jeg føler, at vi har pligt til at dele den.” (Anita Sethi: Bernardine Evaristo: “I want to put presence into absence”. The Guardian, 2019-04-27. Egen oversættelse). Evaristo var i 20’erne, da hun begyndte at opdage mere om sin egen historie, og det var sindsoprivende for hende at finde ud af, at der har levet sorte mennesker i Storbritannien siden romertiden, et emne, hun udforsker i romanen “The Emperor’s Babe”.
Evaristos skrivestil er kendetegnet ved en form for stream of consciousness, som hun selv betegner som fusionsfiktion. Om at benytte denne litterære teknik siger Evaristo i et interview: “Formen er meget frit flydende, og det tillader mig at være inde i karakterernes hoveder og være alle steder – i fortiden og nutiden. For mig er der altid et eksperimenterende lag – jeg er ikke glad for at skrive, hvad man kunne kalde traditionelle romaner. Der er en del af mig, som altid står i opposition til konvention – ikke kun modkulturelt og for at forstyrre folks forventninger til mig, men også formmæssigt. Det går tilbage til mine teaterdage, hvor vi skrev meget eksperimenterende, fordi vi ikke ville, fra vores synspunkt, fængsle vores kreativitet i traditionelle former. (Anita Sethi: Bernardine Evaristo: “I want to put presence into absence”. The Guardian, 2019-04-27. Egen oversættelse).
At give stemme til sorte kvinder i det britiske samfund både i fortiden, nutiden og en forestillet fremtid er en stor drivkraft for Evaristo. Et vigtigt tema i forfatterskabet er i det hele taget minoriteternes livsvilkår i det moderne England. Et eksempel herpå er karakteren Barry fra “Mr. Loverman” som er emigreret fra det britiskkoloniserede Antigua til London. Ikke nok med at Barry er en minoritet i kraft af sin hudfarve, han er også homoseksuel og derfor minoritet i dobbelt forstand.
Temaet omkring andethed går igen i romanen “Girl, Woman, Other”. Under skrivningen af romanen var Evaristo drevet af en frustration over, at sorte britiske kvinder ikke var synlige i litteraturen: “Jeg reducerede det til 12 karakterer – jeg ville have, at de skulle spænde fra teenager til én i 90’erne og se deres bane fra fødsel, dog ikke lineær. Der er mange måder, andethed kan fortolkes på i romanen – kvinderne er andetgjort på mange måder og nogle gange af hinanden. (Anita Sethi: Bernardine Evaristo: “I want to put presence into absence”. The Guardian. 2019-04-27. Egen oversættelse).