Rudolph Wilhelm Friedrich Ditzen, bedre kendt under forfatterpseudonymet Hans Fallada, blev født i Greifswald i 1893. Hans kun 53 år lange livsbane var nøjagtig lige så omskiftelig, dramatisk og intens som den tyske virkelighed, der omgav ham. En ulykke i 1909, hvor Fallada blev kørt ned af en hestevogn, og året efter, hvor han blev ramt af tyfus, blev afgørende begivenheder og starten på et livslangt problem med afhængighed af smertestillende medikamenter. I 1911 planlagde Fallada sammen med en ven en duel, egentlig et fælles selvmordsforsøg. Vennen omkom, og Fallada blev indlagt på psykiatrisk hospital.
På grund af alkohol- og morfinafhængighed var det forgæves, da Fallada søgte ind i den tyske hær i 1914. I stedet forsøgte han uden større held at blive stoffri og fungerede som administrator af forskellige landbrug i årene 1917 til 1919. Af flere omgange tilbragte Fallada også en række år i fængsel pga. underslæb i forbindelse med sine misbrugsproblemer. Denne erfaring behandler Fallada i bogen ”Har man én gang spist af en bliktallerken” (1934, på dansk 1981).
Fallada giftede sig i 1929 med Anna Issel, med hvem han fik fire børn. Han arbejdede som journalist og blev siden ansat på forlæggeren og vennen Ernst Rowohlts forlag i Berlin, mens han skrev på romanen ”Lille mand, hvad nu?”.
Med Hitlers magtovertagelse valgte Hans Fallada den indre emigration og blev i Tyskland trods sin uvilje mod den nazistiske ideologi. Han blev i 1933 kortvarigt anholdt af SA under anklage om undergravende virksomhed.
Efter en dramatisk skilsmisse, hvor en påvirket Fallada skød efter sin fraskilte kone, blev han igen sendt på en psykiatrisk anstalt, hvor han skrev historien ”Drankeren” om en destruktiv alkoholiker. Bogen blev udgivet posthumt i 1950. Desuden skrev han i al hemmelighed sine erindringer ”I mit fremmede land” om tiden under naziregimet.
I 1945 giftede Fallada sig med sin anden kone, den meget yngre Ursula Losch, der også delte Falladas alkohol- og morfinmisbrug. I en kort periode, da krigen sluttede, fungerede Fallada som borgmester i den lille by Feldberg nord for Berlin. De sidste to år af sit liv boede Fallada i Berlin, hvor han stærkt svækket færdiggjorde romanen ”Alene i Berlin”. Tre måneder senere, den 5. februar 1947, døde Hans Fallada af hjertesvigt.