Hans Fallada fik sit store gennembrud med romanen ”Lille mand – hvad nu?”. Dens portræt af den lille mands frugtesløse forhåbninger og anstrengelser i 1930’ernes kriseår er blevet til en klassiker. I en tysk sammenhæng er det oplagt at nævne forfatteren Erich Kästner, der ligesom Fallada blev boende i Tyskland efter magtovertagelsen i 1933, hvor nazisterne gjorde hans bøger forbudte. Kästners berlinerroman ”Fabian” fra 1931 skildrer i stil med Fallada en ung mands svære vej gennem en inflationens og arbejdsløshedens storby. En anden berlinerroman i perioden, der kredser om individets konfrontation med storbyen, er Alfred Döblins ”Berlin Alexanderplatz” fra 1929. Men også for en række danske forfattere udgør Falladas roman om den lille mand en tydelig inspiration. Det gælder for Mogens Klitgaards ”Der sidder en mand i en sporvogn” (1937), for H.C. Branners roman ”Legetøj” (1936) og ikke mindst for Kjell Abels skuespil ”Melodien, der blev væk” (1935).
Men også romanen ”Når man én gang har spist af en bliktallerken” har måske med dens måde at beskrive fængselslivet som den endelige tryghed givet inspiration til Hans Scherfigs roman ”Den forsvundne fuldmægtig” (1938).
Forfatterskabet udgør således en klar inspiration for en række af Falladas samtidige forfattere. Men forfatterskabet har også i de senere år oplevet en fornyet interesse. Det er blandt andet tydeligt at se med de relativt mange nyere oversættelser af Falladas værker – til dansk, men også til andre sprog. Det skyldes måske også en generel interesse i vores tid for den politisk og kulturelt buldrende tyske Weimar-periode. Et markant eksempel på denne interesse er tv-serien ”Babylon Berlin” (2017), der er den hidtil dyreste europæiske tv-produktion.