”In meinem fremden Land - Gefängnistagebuch 1944” (”I mit fremmede land – fængselsdagbog 1944”, 2013) skrev Hans Fallada over en 14 dages periode fra september til oktober i 1944, mens han sad fængslet. Uden for fængselsmurene nærmede krigen sig sin afgørende fase, og nederlaget syntes uundgåeligt. Fallada valgte i al hemmelighed at nedfælde sine erindringer og råt for usødet give udtryk for sin holdning til nazismen og de trængselsfulde år, han havde oplevet siden magtovertagelsen i 1933. Det var med andre ord sprængfarligt stof, han skrev, og blev det opdaget, kunne det i sidste instans koste ham og nære bekendte livet. Derfor skrev Fallada det hele ned på de sparsomme ark papir, han havde til sin rådighed, med en mikrografi, som udnyttede alle mellemrum og blev skrevet i modsatte retninger og med brug af mange forkortelser. En skrift så krypteret, at den kun kan tydes med lup. En dag i oktober blev han tildelt én dags udgang, hvor det lykkedes ham at smugle sit manuskript ud af fængslet.
50686043
I anekdotisk form fylder de smertefyldte erindringer siderne, men de er skrevet med en humoristisk distance, der understreger forfatterens afsky over for den nazistiske virkelighed, der voksede op omkring ham. På levende vis udfoldes historierne om venner og fjender, om kampe og konflikter, og om den nederdrægtighed og uanstændighed, som nazismens dominans afstedkom.
Vi hører, hvordan Fallada kommer i hænderne på brunskjorterne fra SA og fængsles i 11 dage mistænkt for konspirationer mod Hitler. I virkeligheden handler det om det ældre ægtepar, der er husværter i det hus, som familien Fallada har lejet sig ind i. De angiver forfatteren i et forsøg på at forbedre deres egen situation og presse penge ud af den relativt velstående forfatter. Undervejs skildres også en række markante kulturpersonligheder og deres skæbner i Hitlers nazityskland. Det gælder bl.a. forlæggerne Ernst Rohwohlt og Peter Suhrkamp, og desuden skuespilleren Emil Jannings.
Men især er det anekdoterne fra hverdagslivet i de to mindre byer, hvor Fallada og familien boede, der står centralt. Her er mange meget lidt flatterende skildringer af magtliderlige partimedlemmer, de små fisk, embedsmænd og lokale borgmestre, der på opportunistisk vis og med partiet i ryggen hæver sig over al ret og rimelighed.