Begge Rikke Oberlin Flarups romaner handler om at udfordre ens blik på sig selv. De gør det med brug af humor og selvironi, som i de romaner, der i 1990’erne og 00’erne fik den lidt nedsættende genrebetegnelse chicklit. Flere anmeldere af ”Undskyld jeg kommer for sent, bl.a. Inger Teglgaard Olesen Ravn i POV International, henviser til genren, men også ”Telefontesten” anvender greb, der minder om chicklit. Rebekkas dramatiske og humoristiske beskrivelse af sit udseende og ikkeeksisterende sexliv er et eksempel. Under den ironiske overflade ligger dog en fortælling om kropsskam, og hvor meget den kan fylde hos en 18-årig, der måler sig med sine veninder og dømmer sig selv hårdt. Romanen behandler også temaer som uønsket graviditet og dødsfald i nærmeste familie, men i Rebekkas hoved er tankerne om kroppen, vennerne og festerne lige så store dramaer. Den er først og fremmest en Young Adult-roman, der tegner et portræt af en teenager – fortalt af og oplevet gennem teenageren selv.
Et centralt tema i ”Undskyld jeg kommer for sent” er det, Ea selv formulerer på side 33 i romanen: ”Hvad sker der, hvis hun ikke får børn?” Romanen er en undersøgelse af forskellige måder, livet kan se ud på for Ea i de kommende årtier. Mor til et regnbuebarn? I et parforhold (f.eks. med den karakter, Ea kalder Regnbuemanden)? Noget tredje, der slet ikke handler om mænd og børn? På den måde afsøger romanen alternativerne til den klassiske far-mor-børn-konstellation, for da Ea tvinges til at træffe en beslutning om, hvad hun skal med sit liv, går det op for hende, at hun ikke nødvendigvis har lyst til at leve som alle andre. Det er altså ikke mindst en roman både om ufrivillig barnløshed og om at finde derhen, hvor det ikke at have børn også kan være ens styrke.