Maria Kjos Fonns skønlitterære forfatterskab er rå socialrealisme, der sætter udsatte unge i centrum.
Omsorgssvigt, som er det helt centrale tema i ”Kinderwhore”, er oplagt at læse i sammenhæng med danske Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. Her lader faren sin afmagt gå ud over børnene, og moren er sunket ned i depressionens mørke. Ligesom i ”Kinderwhore” er der ingen, der griber ind, selvom omsorgssvigtet må stå lysende klart for enhver, og hovedpersonerne må derfor selv tage livtag med de massive svigt. I samme spor kan det også anbefales at dykke ned i franske Édouard Louis’ ”Færdig med Eddy Bellegueule”. Her er omsorgssvigt, socialt og mentalt underskud også hverdagen for Eddy, og både i ”Kinderwhore” og ”Færdig med Eddy Bellegueule” tematiseres seksuelle overgreb.
”Heroin chic” kan sammenholdes med en roman som Sylvia Plaths ”Glasklokken”. Begge værker er præget af en stærk sproglig musikalitet, og tematisk undersøger de begge unge kvinder, der lammes af psykisk sårbarhed. I ”Glasklokken” står samfundskritikken eksplicit – ikke mindst i fremstillingen af patriarkatet –, mens den er mere implicit i ”Heroin chic”, hvor der ikke er noget entydigt svar på Elises fald, og dog er der både seksuelle overgreb og et samfunds implicitte krav til kvinden om at være perfekt i den cocktail. Titlen ”Heroin chic” kan i øvrigt læses i det samfundskritiske spor. Den henviser til, hvordan berømtheder som Kate Moss og Amy Winehouse i 1990’erne blev idylliseret for deres undervægt, misbrug og androgyne look med mørke rander under øjnene, og de blev netop beskrevet som heroin chics. For læsere, der ønsker at dykke ned i misbrugssporet, kan det anbefales at læse værker som Jean Cocteaus ”Opium”, William S. Burroughs’ ”Junky” og Irvine Welshs ”Trainspotting” og ”Porno”, som også har været inspirationskilder for Maria Kjos Fonn.
Der kan også drages paralleller til den danske forfatter Tove Ditlevsen, der på hudløs vis tematiserer overgreb, omsorgssvigt, misbrug og psykisk sygdom – blandt andet i værkerne ”Man gjorde et barn fortræd” og ”Gift”. Også den danske forfatter Camilla Hjørnholm Olsen beskæftiger sig med ungdomslivets faldgruber, stofmisbrug og overgreb, og både Kjos Fonn, Ditlevsen og Hjørnholm Olsen har et kritisk blik på patriarkatet i deres værker. Men hvor både Tove Ditlevsen til tider og Kjos Fonn tager læserne med ud i de yderste afkroge af afmagt og fysisk og psykisk forfald, er perspektivet hos Hjørnholm Olsen inden for normalspektrets rammer.