Genremæssigt spænder Maria Kjos Fonns forfatterskab vidt og favner både essays, noveller, romaner og børnebøger. Fælles for novellerne og romanerne er, at de skildrer en rå, brutal og uafrystelig socialrealisme med stor psykologisk indlevelse i karaktererne og en særegen sproglig musikalitet, der giver en inciterende rytme i teksten. I ”Heroin chic” bliver sproget – ikke mindst i beskrivelserne af Elises stofindtag – så stoflige og rytmiske, at det fremstår musisk, og da hun skrev ”Kinderwhore”, hørte hun meget Nick Cave for at sætte den rette følelsesmæssige stemning.
Centrale temaer i Maria Kjos Fonns forfatterskab er ungdomslivets faldgruber, seksuelle overgreb, anoreksi, misbrug, psykiatri og det sociale system. Selv om Elise i ”Heroin chic” virker ekstrem som misbruger, er hun på mange måder symptomatisk for sin tid og for ungdomslivet. Hun er besat af sit udseende, hun vil være noget helt unikt, og både anoreksien og stofmisbruget bliver hendes svar, når hun føler, hun ikke lykkes. Maria Kjos Fonn forklarer det selv således: ”Det er en narcissistisk tragedie, hun udspiller. Hun vil have opmærksomhed. Jeg tror ikke, hun er atypisk for måden, moderne unge mennesker kan være på. Hvor man lever meget isoleret i sin egen verden med fokus på, hvordan man fremstår, og hvad man oplever.” (Tine Bendixen: ”Heroin er ikke ligefrem noget skønhedsmiddel”. Femina, juli 2022).
Familielivet spiller også en særegen rolle i forfatterskabet. I ”Heroin chic” er det forældrenes afmagt i forhold til at hjælpe Elise ud af misbruget, der tematiseres. Ikke mindst moren holder ihærdigt ved, og det ender med at tage livet af forældrenes ægteskab, og at moren ligefrem bliver medmisbruger i et desperat forsøg på at holde fast i datteren. I ”Kinderwhore” er det familiens fravær, der er i centrum. I et interview i Bogmagasinet fortæller Maria Kjos Fonn: ”I romanen ønsker jeg at vise, hvilke konsekvenser, det kan have, når det mest grundlæggende – forholdet til forældrene, eller moren i dette tilfælde, går helt galt fra barndommen. Traumer som opstår i familien påvirker hele selvet på en måde som er grundlæggende – og ofte uforståelig for andre.” (Karina Søby Madsen: Familien som identitetens arnested. Bogmagasinet, maj 2019).