Kinderwhore

Citat
”Jeg har været på en masse forskellige afdelinger, men i mit eget hoved er der mange flere fraktioner: Afdelingen for vrede, Afdelingen for frygt, Afdelingen for barnet og hjertet, som var låst inde med koder og sikkerhedslås. Det er en sørgelig og beskidt historie. Jeg vil ikke have den. Jeg skriver den ned på computeren, så al angsten lyser blåt fra skærmen i stedet for at dirre i mine knoer.”
”Kinderwhore”, s. 250.

I Maria Kjos Fonns barske debutroman ”Kinderwhore” fra 2018 (”Kinderwhore”, 2019) vokser fortælleren Charlotte op hos en enlig mor, der tilbringer størstedelen af tiden i sin seng dopet af piller. Men indimellem får moren stablet sig på benene og går på jagt efter kærlighed, og når det lykkes at få en ny mand på krogen, liver hun kortvarigt op, indtil kærligheden endnu engang kuldsejler. Den biologiske far kender Charlotte ikke, og hendes mor svarer altid undvigende på spørgsmål om, hvem han er. I det hele taget er der ikke meget, moren orker at forholde sig til, og Charlotte lærer tidligt at ’slukke for sit hjerte’, som hun kalder det.

46441443

Romanens helt centrale tema er omsorgssvigt og barnets overlevelsesstrategier. Charlotte er en kvik pige, der lærer at overleve på sin egen måde i en verden af omsorgssvigt og fædre, der kommer og går. Hun udvikler en lang række af overlevelsesstrategier for at skærme sig imod det massive svigt. For eksempel tager hun morens handske i hånden, når hun går tur, og sprøjter hendes parfume på hovedpuden, når hun skal sove. På den måde føles det næsten som om, moren er der.

Men da en af de tilløbende fædre forgriber sig på hende, må hun tage nye overlevelsesstrategier i brug. Hun begynder at tage morens piller, og det bliver vejen til en deroute præget af angst, misbrug og seksuel selvskade.

Romanen tematiserer også det sociale system og psykiatrien. Charlotte ryger ind og ud af institutioner og sendes fra tilbud til tilbud uden at få den rette hjælp – indtil hun som 18-årig kommer på Kirkeveiens studenterkursus for voksne, som er røget ud af uddannelsessystemet på grund af rusmidler og psykiatri. For Charlotte bliver det et vendepunkt, at der endelig er nogen, der vil lære hende om andet end grænser, struktur og målsætninger – at hun i stedet skal bruge sit hoved på at læse litteratur, matematik og naturfag. Her møder hun også Kristine, som kan lide hende – helt simpelt og uden forbehold, og det giver Charlotte mod på og lyst til at dykke ned i sin historie og endelig tage et retsligt opgør med den mand, der forgreb sig på hende.

Charlotte er romanens fortæller. Hun formidler historien frem til Charlottes 19. år, og den følger barnets udvikling i sproglig og ikke mindst følelsesmæssig udvikling.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Kinderwhore"