
Kirsten Holst
- Helle Bertramcand.mag., 2003
Intro
Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet krimier og ungdomsbøger. Kirsten Holst debuterede som 40 årig med børnebogen Safty og smuglerne (1976) og samme år deltog hun i en thrillerkonkurrence med krimien De unge, de rige, de smukke. Den slog tonen an til en væsentlig del af hendes forfatterskab, der byder på mange spændingsromaner om kriminalkommissær Høyer og hans kompagnon Therkelsen. Hun har med sine enkle handlingsforløb, der afvikles i et jysk provinsmiljø, opbygget et stilsikkert alternativ til den hårdkogte storbythriller.
Baggrund
Kirsten Holst er født i 1936 i Lemvig. Hun boede det meste af sin barndom i Horsens, hvor hun voksede op blandt fem søskende. Senere flyttede familien til Hjørring, hvor faderen blev politimester. Kirsten Holst blev student fra byens gymnasium i 1952 og arbejdede som lærervikar, indtil hun i 1957 drog til Sorbonne i Paris for at læse fransk. Her mødte hun forfatteren Knud Holst, hun afbrød studierne og fulgte med ham til København. Året efter flyttede de til Nordjylland, hvor hun arbejdede som skolelærer og opfostrede parrets tre døtre, hvoraf den ældste, Hanne-Vibeke (f. 1959), også blev forfatter. Kirsten Holst blev i 1978 skilt fra Knud Holst, og i 1984 giftede hun sig igen og slog sig ned i Stouby ved Vejle i forældrenes gamle feriehus.
Kirsten Holst debuterede som 40-årig med børnebogen Safty og smuglerne (1976) og samme år deltog hun i Nordisk thrillerkonkurrence med krimien De unge, de rige og de smukke. Krimien slog tonen an til en væsentlig del af hendes forfatterskab, der byder på en lang række spændingsromaner om kriminalkommissær Høyer og hans kompagnon Therkelsen. Gennem årene har hun med sine enkle, koncentrerede handlingsforløb, der afvikles i et jysk provinsmiljø, opbygget et stilsikkert alternativ til den hårdkogte storbythriller. Med politifolkene Høyer og Therkelsen har hun samtidig skabt en ny type detektiv, der kan tage fejl og lever i en genkendelig verden med dens menneskelige relationer og problemer.

Født
18. marts 1936 i Lemvig.
Død
23. september 2008.
Uddannelse
Studentereksamen, Hjørring Gymnasium, Fransk v. Sorbonne-universitetet Paris.
Debut
Safty og smuglerne. Gyldendal, 1976 (børnebog).
Priser i udvalg
1981: De gyldne håndjern for De lange skygger (krimi) 1981: Nemos forfatterlegat.
Seneste udgivelse
: Damen i gråt. Specialudgave. Familie Journal, 2008. Spændingsroman.
I 1968 skrev Kirsten Holst på bestilling ungdomsserien Hvorfor bliver alting altid anderledes til tv, og fra 1971 til 1982 var hun freelancemedarbejder ved Danmarks Radio, hvor hun bl.a. redigerede børneprogrammet Søndagskvisten. Hun har også været brevkasseredaktør på ugebladet Familie Journalen i en årrække, ligesom hun har oversat bøger, skrevet radio- og tv-spil, været børnebogsanmelder ved Berlingske Tidende og præsident for det skandinaviske krimiselskab SKS.
En anden væsentlig del af forfatterskabet er bøger for børn og unge, bla. bøgerne om Safty. Hun har også skrevet den meget roste ungdomsbog Min ven Thomas fra 1987. Læs mere herom på Forfatterweb for Børn og Unge.
Krimidronningen fra provinsen
Kirsten Holsts spændingsromaner tager uden undtagelse udgangspunkt i det på overfladen idylliske, genkendelige provinsliv. Det er som regel en lille landsby, hvor alle kender alle, og hvor romanernes hovedperson Høyer der, hvad enten han er aktiv kriminalkommissær eller pensioneret, også kender en eller anden, der bliver en brik i puslespillet. Selve kriminalgåden er traditionel i alle krimierne: Et mystisk mord, et omstændeligt opklaringsarbejde og en streng logisk forklaring til sidst. Romanerne fungerer som små matematikstykker med forskellige ukendte faktorer, som læseren kan prøve at finde frem til inden facit afsløres. Ofte lægger Holst spor ud til læseren, som hun lader kriminalkommissæren og hans makker overse eller ignorere, så vi kommer ud på kanten af stolen og får lyst til at råbe til bogens hovedpersoner: Så se dog der!!!
Bøgerne om Høyer og Therkelsen er sprogligt, stilistisk og kompositorisk ens uanset om de er skrevet i 1979 eller i 1994. Der er tale om et forfatterskab, som fra starten har fundet sin form og holdt sig til den. Læseren kan være vis på, at hvis den ene roman falder i god jord, så gør den næste det også.
Kirsten Holst udgav i 1999, efter 5 års pause, en krimi med den kvindelige hovedperson Beatrice: Var det mord? Også denne roman foregår i det jyske og også her er hovedpersonen hurtigt involveret i en mordgåde, som hun sammen med læseren kaster sig ud i at løse. Bogen, der markerer et skift i Holsts voksenlitteratur, er dog stadig kendetegnet ved lune og jysk sindighed, en menneskekenders dialog og fascination af alt det uvæsen, der gemmer sig i skovsøen.
Endnu en fremragende Kirsten Holst-roman
Kirsten Holst på det krimilitterære landkort
Krimigenren er karakteriseret ved, at fortællingerne har forbrydelsen og dens opklaring som tema og at de kompositorisk lægger vægt på spændingsmomentet.
Der er mange varianter inden for genren, som har udviklet sig enormt fra Conan Doyles ”Sherlock Holmes”, som er et naturvidenskabeligt geni med næsten overmenneskelig karakter til fx Maj Sjöwall og Per Wahlöös politiroman, som kombinerer et traditionelt spændingsmoment med en psykologisk analyse og en samfundsmæssig forklaringsramme.
I artiklen 'Tendenser i den danske kriminalfortælling' (1997) har Jan B. Steffensen søgt at gøre rede for udviklingen inden for genren i de danske forfatterskaber. Han skriver b.la.:
Indtil starten af 1960'erne var skellet mellem "rigtig og seriøs" litteratur og populærlitteraturen klar, og kun enkelte "rigtige" forfattere havde forsøgt sig i krimigenren, f.eks. Tom Kristensen og Ole Sarvig. Først og fremmest Anders Bodelsen og Poul Ørum var med til at ændre billedet. (…) Ørums kriminalromaner er centrale for den danske krimitradition på flere områder. En række danske kriminalforfattere har ladet deres krimier foregå i provinsen, ofte i uidentificede byer, og storbyen får først i 1980'erne sine markante forfattere i Dan Turèll og Flemming Jarlskov.(…)
1990'erne bragte et sandt boom i danske krimier i mange forskellige subgenrer, men kvaliteten har ikke kunnet stå mål med kvantiteten. Blandt de bedre er nye eksempler på den socialt engagerede politikrimi, men nu tilsat 90'ernes postmoderne moralopbrud, hvilket har givet os fremragende politikrimier af Steen Christensen, bl.a. Drabsafdelingen (1995), Niels Martinov og ikke mindst Erik Otto Larsen, bl.a. med Manden der holdt op med at smile (1990). (…) Det er en international tendens, at flere og flere kvinder kaster sig over krimien, men det kan ikke aflæses i den danske tradition. Kirsten Holst skriver med jævne mellemrum nye politikrimier med sine Ørum-inspirerede Høyer og Therkelsen, men ellers skal man, med enkelte undtagelser, helt tilbage til 50'erne for at finde produktive kvindelige kriminalforfattere som Else Fischer og Else Faber.
Se også Kirsten Holst-portrættet i Forfatterweb for Børn og Unge
Relaterede forfattere
Bibliografi
Bøger for voksne
Kirsten Holst
1965. Novellen: Geden. Red. Søren Christensen & Claus Egerod
Kirsten Holst
1966. Novellen: En tæge på Pilatus. Red.Sven Holm
Kirsten Holst
1979. Novelle i “Glædesfortællinger : antologi, ved Niels Jacobsen
Kirsten Holst
1981. (Kriminalkommissær Høyer) Aller Læser Service, særudg. Familie Journalen, 2000, nr. 27
Kirsten Holst
1989. (Kriminalkommisær Høyer) Særudg. medfølger 'Familie Journalen', 1997, nr. 28
Kirsten Holst
1990. Ved Ole Ravn. (Regnbueserien) Heri: Ulsteddjævlen
Kirsten Holst
1992. Ungdomskrimi baseret på en tv-serie
Kirsten Holst
1998. Aller Læser Service, særudg. medfølger Familie Journalen, 1998, nr. 27
Kirsten Holst
2007. Kriminalroman
Om Kirsten Holst
Om forfatterskabet
Web
Grundig gennemgang af Kirsten Holsts karriere som bl.a. radiomedarbejder, brevkasseredaktør og naturligvis forfatter.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Anmeldelser, analyser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Kirsten Holst'






