Maria Helleberg (børn og unge)

Jeg vil ikke kende dem (1993) foregår i nutidens Palæstina – eller Israel, og den handler om venskabet mellem 3 drenge, der egentlig burde være fjender. De er omkring 12 år og hedder alle tre David, men de repræsenterer hver sin tro. Den ene er kristen, den anden muslim og den tredje er jøde. De to af drengene er arabere, de og deres slægt har boet i Palæstina altid. Den tredje dreng er amerikansk jøde, han og hans familie er bosættere i området. Bogen beskriver dels det venskab de to arabiske drenge har med hinanden på trods af deres forskellige trosretninger, dels det venskab de udvikler med den jødiske David. Historien er levende fortalt, og selv om situationen i Mellemøsten synes håbløs får Maria Helleberg den drejet hen imod noget, der kan minde om håb.

Maria Helleberg har været på besøg på den besatte Vestbred og bogen er en kommentar til den aktuelle politiske situation, og den er et ønske om, at israelere og palæstinensere skal kunne leve fredeligt side om side.

De dansk-vestindiske øer er scenen for Miss Suzanna (2002). Miss Suzanna er ikke en helt almindelig slave. Hun er datter af en dansk godsejer, der satte stor pris på hendes sorte mor, før han blev nødt til at sælge hende. Hun bliver som 13-årig husslave hos en lunefuld guvernør. Hun har fået en lille smule uddannelse og tilstrækkelig selvtillid til, at hun tør gøre oprør og skabe sit eget liv. Gennem hendes tanker får læseren en forståelse for, hvordan verden så ud i 1700-tallet. De danske herrer er ikke onde, men de handler så tankeløst, at man som nutidig læser forarges. Historien er gribende, og her kan de store pigers mødre godt læse med.

I Den sommer mændene forsvandt (2003) skruer Maria Helleberg tiden tilbage til 1. verdenskrig. Bogen beskriver sønderjydernes forhold set gennem den 12-årige Ingeborgs øjne. Hun lever et trygt liv sammen med sin dansksindede familie. Hendes verden ramler sammen, da både hendes far og storesøsterens kæreste bliver indkaldt til at kæmpe i den tyske hær. Kvinderne står uden hjælp på gården, og de må tage ekstra fat. Bogen beskriver skolen og dagligdagen uden de store dramatiske højdepunkter.

I Danmarkshistorier for børn , bind 1 (2002) og Danmarkshistorier for børn , bind 2 (2003) er Maria Helleberg tilbage ved det, der allerbedst kendetegner hendes forfatterskab, nemlig danmarkshistoriens mest kendte personer.

Der er historier om bl. a. kimbrerne, sagnkongerne og Svenskekrigene. Begge bind indeholder også en sand guldgrube af fortællinger om historiens store navne – dem alle store børn har hørt om i skolen. Der er Leonora Christine, Holberg, Tordenskjold, Struensee, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Knud Rasmussen for bare at nævne nogle få. Kvinderne har en fremtrædende rolle i beretningerne, enten som hovedpersoner eller som de, der holder sammen på de uregerlige geniers liv.

Sproget er farverigt og letlæst, men der er mange forklaringer, der ikke er med fordi historierne så ville blive for indviklede. Historierne vil gøre sig rigtig godt til højtlæsning eller i en god historielærers genfortælling – som krydderi på emner, klassen arbejder med. Bøgerne er også velegnede til at give et kort indblik i det fælles danske arvegods – også henvendt til voksne, der har lyst til at opfriske danmarkshistorien. Maria Helleberg tildeler flere af personerne en hel roman, bl. a. Leonora (1997) og Johanne Luise Heiberg (2003).

Flere danske forfattere har været optaget af kongedatteren Leonora Christine. I Leonora (1997) fortæller Maria Helleberg om hendes omtumlede barndom og ungdom. Hun bor hos sin mormor inden hun sammen med sin søster Sophie må rejse til Holland for at bo hos plejeforældre. Efter en tid kommer de tilbage og skal nu bo hos forældrene, Christian den fjerde og Kirsten Munk. Deres ægteskab er ikke godt, og Kirsten Munk forsøger at styre de mange børn ved at slå dem. Leonora er ulykkelig og splittet mellem sine forældre ligesom andre skilsmissebørn. Hun møder Corfitz Ulfeldt da hun er 9 år, bliver forlovet med ham og siden gift som 15-årig. Leonora satser hårdt på, at hendes liv med den noget ældre Corfitz skal være perfekt og ikke en gentagelse af forældrenes. Guf for unge piger og deres mødre.

Maria Hellebergs fascination af berømte historiske personligheder fornægter sig heller ikke i Johanne Luise Heiberg (2003). Johanne Luise blev en berømt skuespillerinde og forfatter i midten af 1800-tallet. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at hendes liv skulle blive noget særligt, da hun blev født i København i 1812.

Johanne Luise levede hele sin barndom under meget trange kår med en hårdtarbejdende mor, der levede af at lave mad for folk og en værtshusholder-far, der helst drak de våde varer selv. Ved et tilfælde mødte hun en lærer, der tilbød at undervise hende gratis. Ellers gik hendes tid mest med at hjælpe moderen, passe sin lillesøster, vaske regnorme fri for jord – og danse og synge. Som 8-årig kom hun ind på Det Kongelige Teaters balletskole, og mens hun gik der fik hun forskellige små roller som skuespiller. Hendes følsomme væsen slog igennem på scenen og hendes skuespil berørte tilskuerne så dybt, at de ligefrem græd under forestillingen. Hun blev som 17-årig gift med Johan Ludvig Heiberg, der var den tids mest berømte skuespilforfatter.

Bogen fortæller om Johanne Luises barndom og ungdom, og man kan læse en mere udførlig beskrivelse i Danmarkshistorier for børn , bind 2.

Maria Helleberg skriver for det meste i et enkelt sprog. Unødige ord og handling er skåret væk. Enkelte sætninger og enkelte ord bliver derfor meget betydningsfulde, når de skal beskrive en stemning eller en følelse. Det meget fyldige historiske stof, der ofte ligger til grund for hendes bøger skal ”koges ned” til en historie af passende længde, og derfor sker det ind imellem, at beskrivelserne måske bliver for forenklede. Læseren kan sidde med en fornemmelse af at mangle noget. Som i Maria Hellebergs voksenbøger spiller det erotiske også en rolle i børnebøgerne – med respekt for at bøgerne læses i børnehøjde.

Maria Helleberg har i de senere år også skrevet bøger, som egner sig bedst til at blive læst højt for børn. Det er historier om svære emner: sygdom, død, skilsmisse og adoption, som det er godt at snakke med voksne om. Beth (1999) er en psykologisk fortælling om Beth, der føler sig meget alene efter at hendes mor bliver syg og dør. Hun synes ikke, at hendes far forstår, hvordan hun har det. Men så møder hun en engel, som også er en mor. Det er en bog om stor sorg og stærke følelser.

Petras børnemagt (2002) skildrer en piges følelse af at være til besvær og til overs. Forældrene skændes og hun funderer over deres mærkelige opførsel. Det er svært for hende at aflæse de voksnes signaler, hvad er det der sker? Forældrene skilles, men med list får Petra forældrene til at mødes hos skolepsykologen, hvor hun formulerer sine krav til forældrene, når hun skal leve i en splittet familie. Som så ofte hos Maria Helleberg viser pigerne sig som stærke personer, der selv vil være med til at sætte dagsordenen.

I Miltons lillebror (2003) er emnet adoption og gadebørn. Milton er 7 år, og hans mor er gravid. Milton har en tryg opvækst, selv om han plages af uhyggelige drømme. Han ønsker sig ingen lillebror, og da fødslen bliver dramatisk og lillebroren efter kort tid dør reagerer Milton stærkt. Forældrene får endelig fortalt, at han var gadebarn i Brasilien, før de adopterede ham som 3-årig. Maria Helleberg viser i sin fortælling, at det kan være sværere at leve med de voksnes fortielser end at kende sandheden. Han får en oplevelse af kontakt med den døde lillebror og det bringer ham ro, så han kan komme videre.

Et studie i Maria Hellebergs forfatterskab viser, at hun har en interesse for børn og unges vilkår i alle egne af verden, og at historierne ofte er lagt ind i historiske rammer. Verden opleves gennem børnenes øjne, og Maria Helleberg beskriver indlevende børnenes følelser, og hun er solidarisk med sine personer. Hovedpersonerne er oftest piger, og Maria Helleberg har et særlig ømt øje for piger, der har det svært, men som vokser op til at blive noget særligt. Hendes bøger har derfor især piger som læsere, ligesom det også gælder for hendes voksenbøger. Nye læsere kan begynde her......