"Nu kan jeg være en moderne skjald, der fylder ud og digter ind imellem de her fragmenterede udsagn, fordi der mangler så meget."
Sådan siger Anne-Marie Vedsø Olesen om arbejdet med romanerne "Vølvens vej – Snehild" og i "Vølvens vej – Misteltenen".
Den nordiske mytologi er så fragmenteret, at Anne-Marie Vedsø Olesen finder en stor frihed til at se, hvor historien tager hende hen, når hun udfolder sine eventyrlige fortællinger om vølven Snehild og hendes farefulde færd i en mytologisk verden.
Hør mere om forfatterens arbejde og inspirationskilder i interviewet med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg. Anne-Marie Vedsø Olesen er anden gæst i efterårets Forfatterstafet.