“Livet går over sine bredder” er en spraglet kollektivroman, som har bedemandsforretningen Cyklus som omdrejningspunkt. I løbet af fire til seks uger bliver de afdøde forvandlet til frugtbar muld i den komposteringsmaskine, Cyklus kalder for Bitavlen. - Måske lidt for frugtbar endda, viser det sig, for ud af mulden opstår en ny slags mennesker, de jordfødte.
Vi mødte Lea Marie Løppenthin til en samtale om det originale værk, som blandt meget andet undersøger spændingsfeltet mellem udbytning og værdighed, når det kommer til menneskekroppe og det, der ligner:
“Der er et sammenstød i tanken om bæredygtighed og empati, når man f.eks. tænker andre mennesker eller andre væsener som noget, der kan genanvendes hver del. Man ser sig selv som bæredygtig, fordi man ser hver del af grisen eller den jordfødte som genanvendelig. Men samtidig har man fuldstændig fremmedgjort sig fra det her andet liv som et liv.”