Solvej Balle modtog Nordisk Råds Litteraturpris allerede efter bind III af “Om udregning af rumfang”. Det er et filosofisk projekt af format, som forfatteren her har kastet sig ud i, og som efter planen skal blive til et syvbindsværk.
Handlingen er enkel og svimlende på samme tid: Tara Selter sidder fast i tiden. Hver morgen vågner hun til den 18. november, som er en gentagelse af den samme dag, igen og igen.
I indtil videre fire bøger har Solvej Balle fra sit forlag på Ærø begået den bedrift at tryllebinde læsernes opmærksomhed med en handling, der foregår i denne ene, grå vinterdag, som er gået ud af hak.
Vi mødte hende til en samtale om dette livsværk under tilblivelse, og spurgte, hvordan hovedpersonen Tara forholder sig til sin mærkværdige skæbne? Solvej Balle svarede retorisk:
“Egentlig er det mærkeligt, at hun ikke har undret sig over verden. Verden er selvfølgelig blevet mærkelig, men det var den også før: Det er mærkeligt, at vi kan være på den her planet, som kører rundt. Vi vænner os til, at man bliver født, og man skal dø, og tiden går og sådan noget. Egentlig er det faktisk ret specielt, at vi vænner os til det.”