I Amalie Langballes prisbelønnede roman bliver en adelskvinde forvist til byens bedste horehus af sin egen mand. Her opstår uventede relationer, når intimiteten bryder med alle normer.
"Jeg ser meget ”elskende” som handlende om sexarbejde. Og sexarbejde, det er jo en byttehandel. Der er en køber og en sælger, hvilket for mig er meget anderledes end en hvilken som helst anden slags intim relation", siger Amalie Langballe.
“elskende” foregår i løbet af en ualmindelig varm sommer for længe siden, i et København hærget af pest, kolera og vanvid. Stederne er kongehuset, horehuset og, imellem dem, en labyrint.