Blitz

Citat
”Jeg så ud over klitterne med sammenknebne øjne og tænkte på, om jeg ville kunne mærke noget, hvis jeg stod på stedet. En kold vind, et jag af rædsel, der stadig hang i luften. Jeg var hverken religiøs eller overtroisk, men indtil nu var jeg gået i en stor bue uden om det, der engang havde været mit barndomshjem. Som den kujon jeg var.”

”Blitz”, s. 75.

Tilværelsen er hård for Ella i Agnete Friis’ debutroman ”Blitz”, 2015. Hun er en af de ”tunge sager” i det danske kontanthjælpssystem. Som lille pige blev hun revet bort fra hjemmet efter en familietragedie, og efterfølgende har hun været godt omkring i det offentlige system. Læseren møder Ella som 28-årig enlig mor til Alex. De lever med nød og næppe af Ellas kontanthjælp og pantindsamling. Ellas forsøg på at opretholde en stabil tilværelse udfordres af, at hun med jævne mellemrum rammes af angstanfald, som afstedkommer voldsomme kramper.

”Blitz” deler sig overordnet i to narrative spor. Ella er hovedsporets jeg-fortæller, og hendes fortælling starter i Hvidovre og kulminerer i Klitmøller i Nordjylland, hvor historien om barndommens tragedie ligger og lurer. Hun flygter fra Hvidovre, da hun frygter, at de sociale myndigheder vil tage Alex fra hende. Hendes flugt fører hende dog ikke væk fra problemerne, men tilbage til hendes livs traumatiske udgangspunkt på den jyske vestkyst. Her møder hun og Alex blandt andre den fordrukne Barbara, som gradvist begynder at fylde mere og mere, og for meget, i deres liv.

51620038

Klitmøller er også scene for romanens andet spor, hvor Ellas forældre, Anna og Helgi, er tredjepersonsfortællere. Ved skiftevis at følge Anna og Helgi får læseren uddybet omstændighederne omkring familietragedien, og man får også en fortælling om religiøs fanatisme, som den udspiller sig i det lille samfund.

Som jeg-fortæller er Ella distanceret i mere end en forstand. Hendes erindring om fortiden er blakket. Gennem romanen dukker der glimtvis minder op, som vækker Ellas interesse efter at finde frem til, hvad der egentlig skete dengang, hendes familie faldt fra hinanden. Samtidig kommer distancen til udtryk i sproget. Tonen er hård og kontant og beskriver på den måde Ellas kyniske syn på tilværelsen. Agnete Friis benytter sig i høj grad også af humor, som kan ses som en afværgemanøvre for Ella, der holder alt det svære og følelsestunge på afstand.

Erindringer som dukker frem i glimt er også et greb fra krimigenren, og ”Blitz” kan i den forstand betegnes som en spændingsroman. Lidt efter lidt afsløres flere detaljer om den tragedie, som måske ikke er helt så ligetil som Ella forestiller sig ved romanens begyndelse. Samtidig er romanen en socialrealistisk fortælling fra et sted i samfundet, som man sjældent støder på i dansk litteratur, og hvor kontanthjælpsmodtageren er antiheltinden.