Klimalitteraturen og den økopolitiske digtning har mange repræsentanter i litteraturen i disse år. Hvor en forfatter som Theis Ørntoft (f. 1984) i ”Digte 2014” (2014) og romanen ”Solar” (2018) indtager et mere undergangspræget og civilisationskritisk syn på klimakrisen, så arbejder C.Y. Frostholm på en helt anden måde med den genre. Gennem sine tableau-lignende situationsbeskrivelser åbner han læserens øjne for den skønhed, der findes i verden, og forbinder dermed kunsten med naturen og menneskene. ”Træmuseet” er som et forsvarsskrift for træer fra hele verden og kan med sin smukke dvælen ved naturen sammenlignes med Kritikerpris-vinderen ”Tilbage til unaturen” (2016) af digteren Rasmus Nikolajsen.
I sin eksperimenterende tilgang til litteraturen, hvor genrer og forskellige kunstarter forenes uproblematisk, ligner C.Y. Frostholm sin indflydelsesrige kollega Per Højholt (1928-2004). Per Højholt skrev både satiriske tekster som ”Gittes monologer og andre kvababbelser” (1981), den fiktive dagbog ”6512” (1969) og den legende digtsamling ”Turbo” (1968), der blev indspillet som radiomontage på LP og blev noget af den første elektroniske musik i Danmark. C.Y. Frostholm har også selv arbejdet direkte med Per Højholts litteratur i installationen ”Turbo på ordet”, der var en del af udstillingen PERformer HØJHOLT på Museet for Samtidskunst i 2004.
I sit arbejde med internettet og litteraturen ligner C.Y. Frostholm kollegaer som digteren Klaus Høeck (f. 1938) og Niels Lyngsø (f. 1968), som begge har benyttet sig af systemer og regler i deres digtning, og hvor sidstnævnte har skrevet erindringer som C.Y. Frostholm.
C.Y. Frostholm bruger mange andre forfattere i sin litteratur. Især franske Georges Perec, som refereres i ”Paris en brugsanvisning”, og som C.Y. Frostholm også har oversat i ”Verdens rum og andre tekster” (2016), samt Fernando Pessoa og Francis Ponge, der optræder i ”Træmuseet”, er store inspirationer. Georges Perec og C.Y. Frostholm deler deres legende tilgang til litteraturen, og begge har også en gennemgående melankolsk tone i deres meget forskelligartede værker. De er originale og grænseoverskridende og arbejder i høj grad med erindringer som stof, og begge har haft stor betydning for det litterære landskab, de selv er vokset ud af.