I ”Mit halve liv” er Ruths identitet defineret af hendes manglende naturlige tilhørsforhold. Hun har to halve familier og bruger livet på at komme overens med at være adopteret og skulle skabe sin egen familie. En anden forfatter, der aktivt har belyst adoptionsproblematikker i sine værker, er Maja Lee Langvad. Fra debuten ”Find Holger Danske” og gennem forfatterskabet har hun udforsket, hvordan adoption og identitetsdannelse hænger sammen og hvilke sproglige, juridiske og kulturelle implikationer, adoption fører med sig.
Der er i de senere år kommet flere danske værker, der baserer sig på familiehistorier og tematiserer fremmedgørelse og ensomhed i kulturmøder. I 2017 udgav Jesper Wung Sung romanen ”En anden gren”, der bygger på hans egen familiehistorie. Hans kinesiske oldefar kom til København i 1902 og blev en del af menneskeudstilling i Tivoli, hvor man kunne komme og se eksotiske mennesker. I 2018 udkom Malene Ravns ”I dine øjne”, der handler om Erik, hvis far var kinesisk tryllekunstner, og som gennem livet må kæmpe for at blive en del af det etablerede fællesskab.
Den ensomhed og længsel efter at høre til, som ”Mit halve liv” er bygget op om, er på en måde et universelt, litterært emne. Selv nævner Anita Furu en række danske og udenlandske forfattere som inspiration til både form og indhold: ”Jeg er inspireret af de klare sætninger hos Per Petterson, Helle Helle, Isak Babel og Joseph Roth. Jeg elsker de store fortællinger hos Dostojevskij, Tolstoj og Pontoppidans Lykke-Per. Jeg beundrer iagttagelsesevnen hos Anaïs Nin og Karl Ove Knausgård. Og jeg er påvirket af W.G. Sebalds længsel og erindring.” (Anne Vindum: Interview til Forfatterweb, november 2018).