En grundlæggende følelse af ensomhed følger hovedpersonen Ruth i Anita Furus romaner ”Mit halve liv” og ”Jeg er en, der kan sige sådan!”. Trods kærlige og omsorgsfulde voksne og velmenende venner er opvæksten præget af en længsel efter at kende sit ophav og være sammen med sin familie. Det er, som om der hele tiden mangler noget. Gennem hele livet tænker Ruth tilbage på de sparsomme episoder, hun kan huske fra den russiske opvækst; hun klamrer sig til erindringerne som det forældreløse barn, hun er. Ensomhed og drømmen om at høre til ligger på den måde som en rygrad i debutromanen, og denne længsel indfries til dels i ”Jeg er en, der kan sige sådan!”, da Ruth møder sine søskende sent i livet.
Anita Furu har hele livet vidst, at hun skulle skrive sin farmors historie, som i romanen er blevet til Ruths historie: ”Debutromanen Mit halve liv er inspireret af min fars opvækst i San Sebastián i Spanien og min farmors jødiske rødder i Kiev og København. Romanens tema er den fremmedhed, som hovedpersonen Ruth bærer med sig, og den fortid og tradition, hun på en gang længes efter og ønsker at løsrive sig fra,” fortæller Anita Furu på forlaget Gladiators hjemmeside (Anita Furu: Om sig selv. Forlaget Gladiator, 2017). Det er ikke en 1:1-skildring af farmoderens liv, Furu har skrevet. Hun har frit digtet videre på sin farmors historie udover at holde fast i det, hun kalder hovedscenerne, som blandt andet er de geografiske steder, hendes farmors liv foregik: ”Den store opgave har været at leve mig ind i Ruths liv, som det var, og den måde, hun tænkte på på forskellige tidspunkter i sit liv. Og her har jeg selvfølgelig trukket på mine egne erfaringer f.eks. i forhold til børnefødsler, menstruation, overgangsalder og seksualitet og alt sådan noget.” (Jes Stein Pedersen: Til hverdag er hun taleskriver hos statsministeren. Nu har Anita Furu vundet debutantprisen for en roman om sin farmor, hun bare MÅTTE skrive. Politiken, 2018-10-26). ”Jeg er en, der kan sige sådan!” har som debuten udgangspunkt i farmoderens liv, men hvor Furus farmor aldrig nåede at opsøge sine søskende, når Ruth et gensyn med sin søster og en af sine brødre, inden det er for sent.
”Mit halve liv” giver et indblik i Europas politiske og kulturelle historie op igennem det 20. århundrede og er med sin præcise detaljerigdom meget levende og visuel at læse. Som modspil til de store, dramatiske linjer er formen mere stram, fortæller Furu: ”Jeg synes, en tekst er stærkere, hvis den er skrevet enkelt. Når følelserne ikke er udpenslede, men sproget holder sig på tåregrænsen, så går historien lige i hjertet. Det er det, jeg forsøger.” (Anne Vindum: Interview til Forfatterweb, november 2018).
Både ”Mit halve liv” og ”Jeg er en, der kan sige sådan!” er bøger om grænser og at leve med sin baggrund og sin historie, siger Anita Furu, der ikke har noget imod, at værkerne læses ind i en tid med aktuelle diskussioner om indvandring og grænsedragning.