I David Garmarks krimi ”Vildført” bevæger en del af plottet sig mod Ukraine og Rusland og mod ikke mindst mod den paramilitære lejehær Wagnergruppen. En anden forfatter, der i mange år har beskæftiget sig med Rusland, er Leif Davidsen, der i ”Patriarkens hændelige død” (2013) og i serien om søskendeparret Tor og Laila – ”Djævelen i hullet” (2016) og ”Forræderens børn” (2020) – har skrevet med en omfattende viden om Putins Rusland. I sidstnævnte fylder netop Wagnergruppen en del, og som altid er det både underholdende og lærerigt at læse Davidsen.
Garmarks Brink-serie foregår mestendels i Aarhus, og forfatter Elsebeth Egholm har også henlagt en stor del af sine værker til Aarhus, ikke mindst i krimiserien om Dicte Svendsen. Sissel-Jo Gazan bruger i sin roman ”Blækhat” (2017) 1980’ernes Aarhus som historie og kulisse for intrigen. Thomas Bagger har i sin serie om Ask Hjortheede og Camilla Staal også brugt Aarhus som base, fra ”Den Permanente” (2017) til ”Grav” (2019).
På et tidspunkt i ”Vildført” står der med Channies tanker: ”Hun havde følt sig kraftfuld og mægtig. En amazone. En Lisbeth Salander, som alle krimier, ifølge Walther, efterhånden var fyldt med.” (”Vildført”, s. 173). Det henviser naturligvis til Stieg Larssons hårdtslående kvindelige karakter Lisbeth Salander fra hans Millennium-trilogi. Og Channie har noget af den samme fandenivoldskhed og insisterende egenrådighed som Salander, to hardcore og bomstærke overlevere.
Selv fortæller David Garmark om sine inspirationskilder: ”De største litterære forbilleder er Paul Auster, Sjón på det litterære niveau og på det krimimæssige Fred Vargas og Arne Dahl. Udover at stjæle med arme og ben her og der fra mine litterære inspirationskilder, så forsøger jeg altid at gøre de romaner, jeg skriver, til mine egne.” (Interview til Forfatterweb, maj 2025).