Geeti Amiri giver et unikt indblik i afghansk kultur og kvindeliv, når hun fortæller om kærlighed, opvækst og familie- og skoleliv i sit forfatterskab. Netop det at berette autofiktivt om barnets balancegang mellem forældre og familie på den ene side og det danske samfund på den anden gør sig også gældende i Aydin Soeis bog ”Forsoning” fra 2016. Han er barn af iranske flygtninge, og i bogen, som han kalder en dokumentarisk roman, beretter han om sin voldelige far og beskriver, hvordan han først kan leve roligt, da faren udvises fra Danmark. Fortællingerne i både Amiris bøger og i Aydin Soeis ”Forsoning” sættes i gang af fædre, der forsvinder, men de får vidt forskellig betydning for hovedpersonerne. Fælles for de to forfattere er, at de har fået hård kritik især af andre nydanskere, fordi de ytrer sig kritisk om minoritetsgrupper i Danmark. Det mener Amiri dog ikke, at man kan lade sig skræmme af. Hun siger: ”Hvis vi efterkommere ikke selv evner at sætte ord på problemerne, kommer vi aldrig til bunds i dem.” (Leny Malacinski: At skrive muren ned. Weekendavisen, 2016-02-05).
Geeti Amiri siger selv, at den norske forfatter Amalie Skrams ægteskabskritiske roman ”Constance Ring” fra 1885 var en øjenåbner for hende, da hun var teenager, og de to forfattere skriver da også lige passioneret om lidelsen, der er forbundet med kvinders frihed. Til trods for de mange år, der er imellem de to forfattere, minder deres kvindekamp om hinanden. Selv siger Amiri om det: ”Indtil jeg læste ”Constance Ring”, troede jeg, at man kun ville kunne forstå det, jeg gennemgik, hvis man havde en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg var forbløffet. Her er nogle kvinder, som har kæmpet de samme kampe og haft de samme spørgsmål til livet, tænkte jeg.” (Jes Stein Pedersen: Geeti Amiri så sin egen undertrykkelse spejlet i en ægteskabskritisk roman fra 1885. Politiken, 2019-07-07).