Cecilie Grønlunds ”Døgnåben” udkom i 2021, og det er en ungdoms- eller Young adult-roman. Den er fortalt i forholdsvis korte kapitler i et direkte, råt for usødet sprog af jeg-fortælleren Luna. Det ser man f.eks. i romanens første sætning: ”Efter han er kommet, falder han altid i søvn. Dengang i mine arme. Denne gang i den anden side af sengen”. Da de vågner, beder han hende om at være helt ærlig: ”Luna, du ved, er du o.k. med, at vi bare ses på den her måde?”. Luna ser ud af ad vinduet og tænker, ”at det vel er bedre end ingenting” (s. 7).
39085305
Indledningen indkredser meget godt hovedpersonen Luna. Hun er 22 år, bor på Nørrebro, arbejder på en cafe og ved ikke, hvad hun vil med livet, udover at hun vil være noget og være sammen med sin ekskæreste Casper, der læser på kunstakademiet. Luna sætter ord på det, da hun tager en veninde med til Caspers udstilling og ikke orker at fortælle hende, ”hvor meget jeg sammenligner mig selv med andre og for det meste tror, de hygger sig mere, ved mere om livet eller har det sjovere end mig. Og det gør mig endnu mere i tvivl om, hvem jeg er og vil være” (s. 23).
Det er nok ikke tilfældigt, at Luna hedder Luna. Det betyder måne, og den symboliserer blandt andet tilblivelse, tidsregning, det kvindelige, men rimer samtidig på lunatic eller månesyg. Det ser man ikke mindst, da hun møder en fyr og lader ham tatovere en måne på sig, fordi hun føler, at det er hun nødt til, for at de kan have sex.
Romanen følger månesyge Lunas kamp for at finde sig selv og få ekskæresten Casper tilbage midt i en verden med Instagramopslag, likes, kærestesorger og drukture i Kødbyen, og hvordan hun fuldstændig overser dem, der rent faktisk vil hende: f.eks. hendes bedste veninde Malle, der trækker sig fra hende, fordi Luna slet ikke har plads i hovedet til andre og andres problemer. Man følger, hvordan hun bliver klar over det; hendes tilblivelse fra at være lunatic til at turde være noget for andre og for sig selv.
”Jeg har intet at vise frem.
Jeg er bare ligegyldige Luna. Luna no one cares.
Ikke engang Casper længere.
Han ville sikkert give en fuck.
Hvis jeg var som hende.
Fuck
Mig”
”Døgnåben”, s. 141
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Døgnåben"