Geir Gulliksens romaner kredser ofte om menneskets mest intime relationer. Følelser som begær og sorg løber som røde tråde i forfatterskabet, og især blikket har været gennemgående: at iagttage hinanden, se hinanden og få øje på hinanden. Således også i ”Luftrummet over Ukraine”, hvor Hilding ikke kan lade være med at bemærke en ukrainsk flygtnings smukke gang.
Iagttagelserne ses også tydeligt i en scene i ”Den jeg skulle blive”, hvor hovedpersonen Henning får øjenkontakt med en fremmed kvinde, der går forbi og siger ”hej”. Straks begynder Henning at fortolke situationen og tænke over kønsdynamikken, indtil han falder i staver over kvindens fyldige bagdel. Kvinden vender sig om og tolker hans reaktion fra en negativ vinkel – hun sætter farten op og indikerer dermed, at hun føler sig truet. Tilbage er kun Hennings skam og vrede over at blive sat i bås med de mænd, han forsøger at tage afstand til.
Arbejdet med forskellen i, hvordan vi i et parforhold kan fortolke en situation forskelligt, ses f.eks. også i ”Se på os nu”, hvor Ingunn gentager noget, som Hans har sagt aftenen før, da parret dyrkede sex. Hvor Ingunn ser det som et nærhedstegn, var det for Hans et tegn på, at han er ved at forlade hende, og den sorg slår smerteligt igennem for læseren.
Samtidig er ”Se på os nu” en samtidsroman, der er skrevet realistisk og tager udgangspunkt i det nære og hverdagen, og den er en satire over især politisk korrekthed. Både Jon i ”Historie om et ægteskab”, Hans i ”Se på os nu” og Henning i ”Den jeg skulle blive” forsøger at være en alternativ type mand. Jon går hjemme og tager sig af børnene, han prøver at give Timmy plads og råderum, og det er netop i det råderum, at hun bliver forelsket i en anden mand. Jon prøver at sætte sig i kvindens sted, ligesom Hans – der er blevet kaldt en feministisk patriark i en podcast (Tid til bøger: Geir Gulliksen – voksne mænd er børn. podtail.com, 2019-05-02) – forsøger at være åben og hjælpsom, da han tilbyder Harriet at malke hendes bryst ved deres første møde. Hans har imidlertid ikke taget højde for, at han alligevel bliver seksuelt opstemt af situationen, ligesom han i løbet af bogen gør sig mange krumspring for at forblive ordentlig og respektfuld. Hans er, som Henning i ”Den jeg skulle blive”, egentlig en blød mand, der ønsker at gøre op med porno og fortærskede kønsroller. Alligevel finder de begge et skamløst begær i mødet med den anden. ”Den jeg skulle blive” skiller sig ud ved sin triste grundtone; en længsel efter omsorg, der næsten synes at skulle spejle barndommens grænseløse kærlighed fra forældrene, og Henning som figur er ligeledes mere længselsfuld og har en mere (ud)flydende identitet end de fleste andre af Geir Gulliksens romankarakterer.
Gulliksens romaner kaldes ofte for autofiktion, eller på norsk: virkelighedslitteratur. Det betyder, at de er realistisk skrevet med et vist sammenfald med forfatterens eget private liv og person, men selv har Geir Gulliksen afvist, at hans bøger handler direkte om ham selv.